mandag den 23. januar 2017

Vi har slået op


Sikke en hård start på det nye år. Der har været stille her på bloggen i noget tid, og det er der selvfølgelig en grund til.

Jeg og Casper er gået fra hinanden efter næsten 7,5 år. Det var Casper, der slog op.
Han havde ikke følelser for mig som en kæreste mere.

Da han slog op, der følte jeg, at hele min verden gik under. Jeg brød fuldstændig sammen.
Vi fik talt om det, og hvad der skulle ske fremadrettet osv.
Jeg fik pakket det mest nødvendige som lidt tøj og mit medicin.
Jeg fik min veninde, Camilla til at hente mig. Hun kørte mig hjem til min mor.
Klokken var lidt over 22 om aftenen, da hun hentede mig. Det skete om aftenen.

Dagen efter kom min tvillingsøster, Kamilla og hendes kæreste hjem til min mor. Det var rart, at Kamilla var her. Hun er en af dem, der forstår mig allerbedst. Senere på dagen kom min veninde, Camilla.
De første mange dage var rigtig hårde. Jeg lå meget i sengen og så fjernsyn. Når jeg så fjernsyn, så koblede hjernen lidt fra. Så var jeg lidt fri for at tænke.

Jeg har det bedre i dag. Nogen dage så bryder jeg pludselig sammen. Jeg begynder bare at græde, fordi det ligesom igen går op for mig, hvad der er sket.
Men jeg prøver at se fremad.

Jeg og Fox bor ved min mor. Casper har fået Simba og Nala. Vi fik delt tingene op. Han hjalp med at flytte dem hjem til min mor.

Jeg og Casper er rigtig gode venner. Vi taler godt sammen, og vi vil beholde kontakten, fordi vi netop kender hinanden så godt, og fordi vi har været sammen i så lang tid. Også fordi vi stadig gerne vil se babyerne.

Men det var bare lige en lille opdatering på hvorfor, at jeg ikke har fået skrevet herinde i noget tid(:

Kram Heidi(:

2 kommentarer:

  1. Det gør os ondt at høre.
    Vi håber I kommer gennem krisen og holder sammen for babyernes og jeres bedste.
    Knus fra Maria og Tina

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej søde Tina og søde Maria.
      1000 tak. Vi snakker stadigvæk rigtig godt sammen. Og det betyder rigtig meget for mig(:

      Slet