tirsdag den 27. september 2016

Til foredrag med Pernille Højmark


I morgen skal jeg og min mor til foredrag med Pernille Højmark.
Pernille Højmark er en dansk skuespiller og sanger.

Hun er blandt andet kendt for sin rolle i serien Taxa.
Jeg er vild med Pernille Højmark. Hun har også været med i Masterchef. Og det kunne jeg godt lide, da man ligesom får et andet indblik i, hvordan personerne er.
Hun har også været med i Krøniken. Den rolle spillede hun også bare utrolig godt.

Men min mor inviterede mig til dette foredrag. Jeg er lidt nervøs, fordi jeg er ikke glad for at skulle sidde blandt fremmed mennesker, men jeg tror også, at det er godt for mig at få arbejdet lidt med det.
Og jeg tror, at det er det rigtige sted at få arbejdet med det, da jeg ikke tror, at der er lige så mange mennesker, som når vi har været ude og se stand-up.

Men jeg glæder mig virkelig meget. Hun skal fortælle om sit liv. Så det tror jeg bliver rigtig spændende.

Casper skal passe min lillesøster. Eller passe og passe. Hun passer meget sig selv, men han skal bare være der.

Sidste gang at han så efter hende, der havde hun åbenbart kedet sig helt vildt. Casper havde åbenbart siddet og set noget flag football.
Denne gang skal hun sikkert lave lektier, da de får mange lektier for i år i hendes klasse, så hun kommer forhåbentlig ikke til at kede sig denne gang.

Men jeg glæder mig i hvert fald til i morgen(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar