tirsdag den 29. april 2014

Lækre spisesteder i Odense


Jeg har tænkt mig at fortælle lidt om de steder, jeg synes, der er lækkert at spise her i Odense.
Både som brunch, frokost og aftensmad(:

Det kan være, at nogen af jer skal besøge Odense på et tidspunkt, og så kan disse klart anbefales(:

Et sted jeg elsker at spise brunch det er på Eydes Gastro Pub.
Det er en lækker brunch buffet.
Der er nogen af de samme ting hver gang, men så er der nogen af tingene,
der bliver skiftet ud.
Deres brunch buffet koster 129kr. pr. person.
Man kan få brunch hos dem alle ugens dage.

Et sted der er godt at spise frokost, det er på Froggys Café.
Der fik jeg den lækreste smoothie. Det er virkelig den bedste smoothie, jeg har smagt.
Deres burger er også virkelig god.
De har brunch buffet hver lørdag og søndag.
Men der er det virkelig populært. Vi var derinde en weekend for at spise frokost, og der var virkelig fyldt.
Vi var heldige at få en plads. Det er ikke muligt at reservere bord lørdag og søndag.
Jeg har ikke smagt deres brunchbuffet, men den så rigtig lækker ud.
Man kan også få alm. brunch, hvor man får noget bestemt på en tallerken.


På Froggys Café.

Jensens Bøfhus kan jeg godt lide at spise på.
Om sommeren er der virkelig hyggeligt på Jensens Bøfhus ved skovsøen.
Der kan man sidde udenfor, og lige ved siden af ligger skovsøen, hvor der også er et ishus dernede.

En af mine absolut favorit steder at spise til aften er Oriental Barbercue House.
Der er buffet med kinesisk mad. Jeg elsker udvalget af kinesisk, de har.
Men så har de også en lækker salatbar.
Der er også suppe og udvalgte sushi.
Så hører der også Mongolian buffet med, hvor der er forskelligt kød, grøntsager, nudler og sauce, og så bagefter tilbereder deres kok det på få minutter.
Og så hører der også is med, hvor man selv kan gå hen og tage is, hvor man kan lave iskugler.
Alt det koster søndag-torsdag 138kr.
Fredag-lørdag koster det 148kr.
De har også Running Sushi.
Det koster søndag-torsdag 208kr.
Fredag-lørdag koster det 228kr.
Udover alt dette har de også retter, man kan bestille.

Et andet godt sted at spise er Restaurant Flammen.
Jeg elsker deres salatbar.
Der er virkelig så meget lækkert at vælge imellem i deres salatbar.
De har også utrolig meget forskelligt slags kød at vælge imellem. 
Der er også 2 forretter til. ( Kan man bare gå hen og tage. Det behøver man ikke spise først.
Det er bare noget forskelligt en gang imellem, som man kan vælge at tage.)
Det koster søndag-torsdag 199kr.
Fredag-lørdag koster det 209kr.
På den i Odense har de hver lørdag frokost-grillbuffet.
Det koster 129kr.

Jeg tager denne her lidt med som en restaurant.
Men man kan egentlig godt regne med det som lidt alla en grillbar.
Men det er Restaurant Bull.
Deres burgers er virkelig lækre, og det er deres pomfritter og indbagte onion rings.
Ved nogen af deres burgers er priserne lidt dyrere end ved en alm. grillbar.
Men det smager heller ikke som en burger fra en grillbar.
Det er meget amerikansk. Det kan man også se på deres indretning.
Der er 2 i Odense.
Jeg har kun været i den ene.

Restaurant Carlslund er et rigtig hyggeligt sted ved skoven.
Det ligger også tæt på skovsøen, ligesom Jensens Bøfhus.
De er kendt for deres gode æggekage.
Der kan man få lige så meget æggekage man vil for 135kr. pr. person.
Det kommer ind på en form for pande, og når den er tom, så kan man få en mere,
hvis man kan spise mere. Det er selvfølgelig med i de 135kr.
Der er både stegs flæsk og bacon med, samt lækkert rugbrød.
Indretningen er rigtig hyggelig.
Man kan også bestille andet end æggekage.


På Restaurant Carlslund.

Det er nogen af de steder, jeg godt kan lide at spise(:
Har I prøvet nogen af stederne?
Hvilket spisested er jeres ynglings sted at spise(:?

Kram Heidi(:

2 kommentarer:

  1. Har du prøvet at spise på den der Asia restaurant der ligger på parkeringspladsen ved blå gade ved Rosengårdscenteret? Vi var derinde og få buffet på vores polterabend i lørdags, og jeg har aldrig før været et sted med så stor en buffet. Der er virkelig alt at vælge mellem, så der er noget for en hver smag. (Jeg er meget kræsen, så mine rosende ord er altså oprigtige.) Virkelig lækkert. Jeg kan dog ikke informere om prisen, da det som sagt var vores polterabend, så vi fik alt betalt. ;-)

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, der har jeg prøvet at spise en gang.
      Det brød jeg mig ikke specielt meget om.
      Jeg synes ikke, at de havde så meget, jeg kunne lide.
      Jeg synes, at deres nudler smagte underligt af kaffe, og deres forårsruller smagte også anderledes end de forårsruller, jeg plejer at få.
      Men til gengæld kunne jeg godt lide, at de havde frugt(:
      Men jeg kender andre, der også kan lide at spise der.
      Det er også et rigtig hyggeligt sted, synes jeg(:
      Desværre kunne jeg ikke rigtig lide maden:/

      Slet