lørdag den 29. marts 2014
Min lille Freja
I dag er det 2 år siden, at vores lille Freja blev kørt ned og døde.
Jeg husker denne dag så tydeligt.
Jeg husker, hvad vi fik at spise, hvad jeg lå og talte med Casper om om morgnen, inden vi fandt ud af, at hun var død, jeg husker, hvad trøje jeg havde på, da jeg gik ned til vejen og så, at det var Freja, der var død, jeg husker utrolig mange detaljer fra den dag.
Freja var en dejlig og glad lille pige på 8 måneder.
Hun var den, der fandt på at lave sjove ting.
Hun elskede at drikke vand af toilettet.
Når vi havde lukket døren ud til badeværelset, så gik hun og snakkede, fordi hun ville derud.
Hvis brættet var slået ned, så gik hun ved toilettet og snakkede.
Hun kunne finde på at lege med noget toiletpapir, eller at gemme sig i dynen og bare ligge der og kigge ud, eller sidde og kigge direkte op i loftet, hvor der ikke var noget.
Fox og Freja var bedste venner. Det med at hund og kat ikke kan være bedste venner, det passede ikke på dem. De lå ofte og sov sammen. Freja lå nogen gange og vaskede Fox i hoved.
De legede sammen. De var bare rigtig gode venner.
Hver gang jeg er nede ved Frejas grav for at lægge nogen blomster, så tager jeg et billede af hendes gravsted med blomsterne.
Jeg gør det, fordi jeg ikke længere kan tage billeder af Freja, så dette er det tætteste, jeg kommer på at tage et billede af hende.
Som regel kan jeg godt snakke om Freja og se på billeder af hende, uden jeg græder, men der er nogen dage, der er hårdere end andre.
I dag er en af de dage, hvor jeg knapt skal tænke på, at hun er død, så græder jeg.
Eller hvis jeg ser billeder af hende eller videoer med hende, så græder jeg.
Sidste år på denne dag og i år skal jeg være herhjemme. Jeg vil ikke lave noget sjovt, fordi der er bestemt intet at fejre på denne dag. Jeg har brug for at være herhjemme med vores 3 dejlige dyr.
I eftermiddag når Casper får fri, der skal vi hen og købe blomster og ned og lægge dem på Frejas grav.
Min Nala er mor til Freja, så jeg kaldte/kalder mig selv for mormor til Freja.
Når jeg er ved Frejas grav, så sidder jeg og snakker med hende, hvor jeg fortæller om, hvordan det går, hvordan hendes mormor ( jeg) har det, hendes mor, papfar ( Simba), morfar ( Casper) og hendes onkel/bedste ven ( Fox) har det.
Denne dag bliver aldrig let.
Denne dag vil altid bringe tåre frem hos mig.
Denne dag vil altid være printet fast i hoved på mig.
Hvor jeg dog savner dig, Freja<3
Kram din mormor<3
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar