Kære tvangstanker

Kære tvangstanker.

Hvorfor er det, du hele tiden prøver at komme igennem til mit hoved?
Hvorfor er det, at du manipuler med mit sårbare sind?
Hvorfor er det, du får mig til at forbinde ting, der slet ikke har noget med hinanden at gøre?
Hvorfor er det, at du får mig til at tvivle på mig selv?
Hvorfor er det, du får mig til at gøre ting, jeg slet ikke har lyst til?

Jeg skal være herre over mine egne tanker.
Jeg skal kunne gøre, hvad jeg har lyst til.
Jeg skal kunne stå fast og gå i mod det, du siger.
Jeg skal lade fornuften sejre.
Jeg skal vinde over dig.
Jeg skal tage styringen, så du til sidst forsvinder.
Jeg skal bestemme over mig selv.

Jeg håber, at du snart forsvinder.
Jeg håber, at du snart lader mig selv bestemme.

Hver dag kæmper jeg en kamp i mod dig.
Hver dag prøver din stemme at påvirke mig.
Hver dag prøver du at have kontrollen over mig.

Dette er en kamp i mod dig, som har stået fast på, siden jeg var 17 år.
Du har af og til prøvet at påvirke mig, siden jeg var 8 år.
Men først da jeg var 17 år, begyndte du for alvor at trænge igennem.

Det er på tide, at vi to siger farvel til hinanden, tvangstanker.

Kram Heidi(: