tirsdag den 18. september 2018

Min første rodbehandling


I sidste uge fik jeg lavet min første og forhåbentlige sidste rodbehandling. I dag var jeg ved tandlægen igen for at få lavet det sidste af den.

Jeg har virkelig meget tandlægeskræk. Men jeg valgte med vilje en tandlæge her i Jylland, fordi jeg har læst, at de skulle være rigtig gode til tandlægeskræk. Og det kan jeg kun give dem ret i. De er så søde og så behagelige. Og de fik mig til at føle mig så tryg.
Tandlægen ligger ca 20 min. fra Brian. Så jeg har bare sørget for, at jeg er ved Brian, når jeg skulle til tandlægen.

Min tandlægeskræk var blevet meget bedre efter sidste gang. I dag var jeg knapt så nervøs.

Det er dejligt endelig at kunne spise i venstre side igen uden, at det gør ondt.

Jeg har desværre nogen huller, der skal laves. Men det er også mange år siden, at jeg sidst har været ved tandlægen. Det har netop været på grund af min tandlægeskræk.

Jeg fik tandlægeskræk, da jeg var barn, fordi jeg fik lattergas, og så virkede det ikke. Det sagde jeg, og så rettede de på masken, men det gjorde stadig ondt, og så valgte jeg bare at acceptere smerten, og den oplevelse har sat sig i mig.

Men nu er rodbehandlingen overstået. Nu må jeg så bare tage et hul af gangen, så min mund kan blive sund igen(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar