Jeg er blevet moster

I onsdag blev jeg moster til to dejlige tvillingedrenge.
Det er ikke biologisk, at jeg er blevet moster. Det er min veninde, Camilla, der har født. Hun er som en søster for mig. For mig er blod ikke altid tykkere end vand. Hun er der altid for mig, og jeg kan være mig selv overfor hende. Det er noget, som jeg har svært ved. Altså at være helt mig selv overfor andre.

Vi har altid sagt, at når vi fik børn, så ville vi blive mostre til hinandens børn. Hun er også moster til Fox og Charlie, og jeg er moster til hendes kat, og nu også hendes to tvillingedrenge.

Jeg synes, at det er sjovt, at hun har fået tvillinger nu, når jeg selv er tvilling.

Jeg glæder mig så meget til at se dem. Hun ringede her forleden, og det første jeg sagde, det var, om hun skulle til at føde. Det var bare en fornemmelse, som jeg fik. Og så sagde hun, at hun lige ville ringe og sige "hej moster". Først sagde jeg slet ikke noget. Jeg begyndte at græde, og så sagde jeg bare nogen underlig lyde, fordi jeg ikke vidste, hvad jeg skulle sige, og jeg begyndte ikke at kunne få vejret, og hun blev nødt til at sige, at jeg skulle trække vejret. Jeg blev så glad. Jeg lå ellers med tandpine efter en rodbehandling. Men der glemte jeg alt om den tand.

Jeg har glædet mig så meget til at skulle være moster. Jeg og min tvillingsøster, Kamilla har også haft lavet babyshower for hende.

Nogen vil synes, at det er underligt, at jeg bliver kaldt for moster, nu når vi ikke er i familie, men for mig er hun som en søster. Og hun har virkelig været der for mig de gange, hvor jeg har været nede psykisk.

Jeg ville bare lige fortælle jer, at jeg er blevet moster(:

Kram Heidi(: