fredag den 23. december 2016

Glædelig lillejuleaften


Rigtig glædelig lillejuleaften.
Tænk, at det allerede er juleaften i morgen.
Jeg har virkelig helt svært ved at fatte det. Jeg synes, at tiden er fløjet af sted. Men det kan jeg læse rundt omkring i blogland, at mange andre også synes.



Casper har haft lavet en pakkekalender til mig. Hvis man følger mig på Snapchat, så har man hver dag kunne se, hvad jeg har fået i pakkekalendergave.

Casper kender mig faktisk meget bedre, end hvad jeg har gået og troet.
Jeg har fået Disney klistermærker, og jeg er vild med Disney og med klistermærker.
Jeg har også fået noget af mit favorit slik, nogen julekugler, som jeg har ønsket mig, en ny hårbørste og lysestager.

Jeg kan simpelthen ikke vente til i morgen, hvor jeg skal åbne den for den 24. Jeg ved, at det er noget, der er købt i Inspiration. Jeg har allermest lyst til at åbne den nu, men det gør jeg selvfølgelig ikke. Jeg vil jo også gerne have noget at åbne i morgen tidlig.

Men jeg blev virkelig overrasket, da Casper fortalte, at han var i gang med at lave en pakkekalender til mig. Det kunne jeg slet ikke forstille mig, at han ville. Og at han kunne finde på så mange ting at købe til mig.

Det har været så sjovt og spændende at åbne en gave hver dag. Nu er det helt ærgerligt, at det snart er slut. Det har ellers været så hyggeligt at skulle åbne en gave hver dag.

I aften skal vi ud til min mor for at spise risengrød. Det får vi altid lillejuleaften i vores familie. Jeg og Casper skal pynte juletræ ved min mor. Det er en fast tradition, at den eller de børn, der holder jul hjemme, at de pynter juletræet. Og jeg er vild med at pynte juletræ. Så det glæder jeg mig altid til, når det er min tur.

Hvis I vil følge med i, hvad jeg får i min pakkekalendergave i morgen, så kan I følge mig på Snapchat. Jeg hedder dyregladpige derinde.

Får I også risengrød i aften(:?

Kram Heidi(:

Ingen kommentarer:

Send en kommentar