tirsdag den 10. juni 2014
En sovepille hver aften
I dag var jeg ved lægen for at få taget blodprøver for at se, om det kan være noget fysisk i vejen med mig, siden jeg er så træt.
Siden jeg sidst var ved lægen, der har jeg fået noget medicin, som man egentlig godt kan kalde lidt for noget sovemedicin.
Det er nogle allergi piller, man også bruger til transportsyge og til søvnproblemer.
De skal gøre en meget træt. Min læge ville gerne have, at jeg sov ca. 8 timer om natten uden at vågne de 4-5 gange om natten, som jeg gør.
Han ville se, om jeg stadig var træt, hvis jeg fik sovet ordentligt igennem om natten.
Den første nat blev jeg utrolig træt af pillerne, men jeg vågnede stadigvæk lige så mange gange.
I dag da jeg var inde for at få taget blodprøver ved sygeplejersken, så kom han ind til mig, og der aftalte vi, at jeg skal stoppe på de piller, fordi jeg stadig sov, som jeg plejede.
Han har noget andet sovemedicin, han gerne vil have, at jeg skal prøve at tage, men han vil have svar på blodprøverne først.
Han havde prøvet at ringe flere gange til mig, men min mobil er på lydløs, så jeg ser ofte ikke, at folk ringer, og han ringede med hemmeligt nummer.
Så jeg vidste ikke, det var ham, men vi har aftalt, at han ringer torsdag eller fredag, så skal jeg holde øje med mobilen der i mellem et bestemt tidsrum, hvor han vil ringe med svar på prøverne.
Min læge sagde til mig sidste gang, at det var klart, at jeg var så træt, når jeg vågnede 4-5 gange om natten, og når det så tog så lang tid for mig at falde i søvn igen hver gang, jeg vågnede.
Endelig er der en, der tager mig seriøs. Endelig er der en, der lytter til, hvad det er jeg siger.
Det er rart endelig at blive hørt.
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Kære Heidi,
SvarSletjeg kan godt forstå du synes det er godt at endelig blive hørt.
Jeg håber I får styr på årsagen til din søvnproblematik.
Jeg sover lige så dårligt og har gjort det siden ulykken i 2010, jeg fik sovepiller i starten, men dem må man ikke tage i for lange perioder. Jeg har mange smerter og så er det svært at sove, om dagen har jeg stadig smerter og så går jeg og er træt.
Så forsttår godt hvordan du må have det.
Jeg drikker gerne kamille the eller "Godnatthe" før natten, det kan få kroppen til at hvile og hvile er godt, når man ikke kan sove.
For lavt stofskifte kan også gøre en træt, ligeosm B 12 mangel. Vi må vente og høre hvad din læge kommer frem til, men dejligt at han støtter op om dig:-)
Tina
Hvor er jeg ked af at høre, at du har så mange smerter, så det går ud over din søvn:(
SletJa, jeg fik også taget en blodprøve for stofskiftet og for vitaminer.
Jeg er så glad for, at der endelig er en, der gider lytte til mig. Specielt efter at jeg nu har gået og været kronisk træt i snart 4 år. Og jeg har været ved lægen før med det, men der blev også taget blodprøver, og da der ikke var noget at se, så droppede man det igen:(