onsdag den 12. juli 2017

Jeg har fået en kæreste


Jeg har ikke skrevet så meget om det, at jeg datede osv. Men jeg har været på både Tinder og Dating.dk
Men til sidst døde det med Tinder ud, da mange derinde var useriøse. Og mange kalder også Tinder for "Sex-appen." Og det var ikke det, som jeg ledte efter. I starten ville jeg bare se, hvad Tinder var. Og så ville jeg bare gerne skrive med nogen, så jeg fik tankerne hen på noget andet.
Men da jeg blev klar til at få en kæreste, så valgte jeg at oprette mig på Dating.dk
Tinder beholdte jeg. Men mest fordi det var sjovt at se alle de underlige beskeder, som folk skrev til en. Og jeg fik mange underlige beskeder derinde. Ja også på Dating faktisk.

Men jeg har været på nogen dates. Og en dag skrev jeg til en sød fyr på Dating, hvor det lød til, at vi havde mange ting tilfælles. Altså ud fra hvad han havde skrevet på sin profil.
Jeg troede faktisk ikke, at han ville svare tilbage. Men jeg var så heldig, at det gjorde han.
Jeg fandt ud af, at vi havde endnu flere ting til fælles.

Vi skrev et par uger, og så talte vi i telefon. Og vi skulle bare lige snakke i 10 min. De 10 minutter endte med at vare over en time. Næste dag skulle vi bare lige snakke i 20 minutter, men de 20 minutter endte med at vare over 2 timer.

Vi aftalte at mødes. Jeg tog hjem til ham, hvor vi lavede mad sammen og så en film.
Og den date endte godt. I søndags blev vi nemlig kærester efter at have kendt hinanden i 3 måneder.

Han er simpelthen så dejlig og fantastisk en person. Jeg troede ikke, at jeg skulle finde en fyr igen efter Casper, hvor jeg kunne åbne mig så hurtigt op overfor, og hvor jeg kunne være mig selv. Men jeg har allerede åbnet mig meget op overfor ham. Han ved, at jeg er syg med OCD. Og det tager han så fint. Jeg har faktisk aldrig mødt et andet menneske, der kan være så forstående og god at snakke med ang. min OCD. Og tro mig, de folk hænger ikke på træerne.

Og så er Fox VILD med ham. Hvis vi har været ude at handle fx og kommer hjem, så løber Fox straks hen og vil sige hej til ham og springer op af ham.
Men han tager sig også rigtig godt af Fox. Den måde han er overfor Fox på og tager sig af ham.
Det varmer så meget mit hjerte. Fox er jo mit lille barn, så det at han tager sig så godt af Fox, det betyder så meget for mig.

Og så har han faktisk lige fået en lille britisk shorthair pige. En lille mini-Simba.
Nej, hvor er hun sød. Og hun er også helt vild med Fox. Hun minder på så mange punkter om Simba.

Så på kærlighedsfronten, der går det rigtig godt. Jeg er så glad og taknemmelig for, at jeg har mødt ham(:

Kram Heidi(:

1 kommentar:

  1. Jeg ønsker dig stort tillykke med kærligheden, du fortjener det så meget søde:-)

    SvarSlet