lørdag den 7. november 2015

En aften med Tobias Dybvad


I går var jeg og Casper inde og se Tobias Dybvads nye show "Er det ikke dig fra Dybvad?"
Det var rigtig sjovt. Jeg grinede i hvert fald meget.
Jeg har set et par af hans programmer i tv'et, hvor han gør grin med kendte. Det synes jeg også er rigtig sjovt.
Men jeg var spændt på at se, om jeg også synes, at han var sjov i virkeligheden, og det var han.

Jeg havde tænkt en del på, om jeg mon ville få det psykisk dårligt med at skulle være i et rum med så mange mennesker, men da jeg først begyndte at grine, så tænkte jeg ikke på det, undtagen på et tidspunkt hvor jeg følte, at jeg skulle sidde og tænke på, om jeg kunne høre andres vejrtrækninger. Men så prøvede jeg at koncentrere mig om det, som han sagde, og så glemte jeg det lidt igen.

Men det er en stor udfordring for mig at skulle sidde i et rum med så mange mennesker. Vi havde sat os yderst på en af rækkerne, så jeg ikke sad indeklemt.

Men det var en god aften med en masse grin. På et tidspunkt da han fortalte noget om sin kæreste, så kunne jeg bare ikke holde op med at grine, fordi hver gang jeg var begyndt at holde op med at grine, så sagde han noget nyt om sin kæreste, som bare var så sjovt.

Hvis han laver et nyt sjov, så kan jeg godt finde på at se det, fordi han er virkelig sjov.
Og hans humor er sådan noget, som jeg godt kan lide.

Jeg vidste faktisk ikke, at han havde lavet et show. Men en aften for nogle måneder siden, der kom Casper og overraskede mig med, at han havde købt billetter til hans show. Vi har før været inde og se stand-up før, så Casper vidste godt, at jeg godt kan lide at se stand-up.
Det var en dejlig overraskelse at få. Men da han fortalte mig det, så anede jeg ikke hvem Tobias Dybvad var. Jeg havde hørt navnet, men hvem han lige var, det anede jeg ikke, men så viste Casper mig nogle afsnit af hans program, og så synes jeg, at det var sjovt.

Vi kan i hvert fald anbefale at tage ind og se hans show. Vi morede os i hvert fald rigtig meget.

Har I været inde og se Tobias Dybvads nye show(:?

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar