Mine tanker er min værste fjende

Min værste fjende er mine tanker.
Mine tanker prøver at styre mig.
Styre hvad jeg skal tænke.
Styre hvad jeg skal gøre.
Styre hvad jeg skal sige.
Styre det hele.

Selvom jeg godt kan se, at der ikke sker noget ved, at sige noget, mens jeg hænger mine ballerinaer op på skostativet, så får mine tanker mig overtalt til at være bange.
Når jeg bliver bange, så laver jeg tvangshandlinger.
Jeg bliver bange for, at der sker noget dårligt, hvis jeg ikke gør tingene ordentligt.
Tingene skal være udført korrekt.

Hvorfor er det, at ens tanker kan komme til at styre en så meget?
Hvorfor er det, at man bliver styret af sine så tanker?
Hvorfor er det, at ens tanker kan overbevise en om, at hvis tingene ikke bliver udført korrekt, så kan der ske noget dårligt?
Hvorfor?

Det er bare at holde op, tænker jeg nogen gange.
Men er det bare at holde op?
Er det bare at stoppe med at lave tvangshandlinger fra den ene dag til den anden?
Jeg vil gerne. Jeg vil gerne stoppe.
Jeg vil gerne kæmpe imod.
Men mine tanker er ikke enige.
De sætter angsten i gang.
Hvad nu hvis der sker noget dårligt ved at lade hver?
Det spørgsmål kører rundt oppe i knolden på mig.
Når tankerne ikke kan kontroller mig, så sætter den angsten til at kontroller mig.

Mine tanker er min værste fjende.

Kram Heidi:/