En snak med tandlægen

På nogen punkter har jeg let ved tåre.
Men jeg regnede ikke med, jeg ville komme til at græde oppe ved min tandlæge.
Jeg synes faktisk, det var lidt pinligt.

Jeg skulle idag have lavet et hul i en tand.
Jeg har de sidste par dage haft en del smerter i maven.
Da jeg kom derop, havde jeg så ondt i min mave. Og det var ikke kun pga. jeg var nervøs for at skulle bores. Jeg kan nemlig godt mærke forskel.

Jeg kommer ned at ligge i stolen, og så spørger jeg, hvor lang tid det vil tage at lave det hul.
Først og fremmest fordi jeg ikke er så glad for at skulle bores men også fordi, at jeg havde en del smerter deroppe. Så fortalte jeg, at jeg var ved at blive udredt for at se, om der er noget galt med mine tarme og lever.
Han spurgte, om vi ikke skulle finde en ny tid til mig. Han havde det selv ikke særlig godt den dag, så for ham gjorde det ingenting. Jeg var lettet over, jeg kunne få en ny tid, fordi når jeg har smerter, så har jeg ikke så meget overskud.
Men så fik vi talt om med hvilke prøver, jeg har været igennem, hvornår jeg får svar osv.
Han var rigtig flink og var god til at lytte og tog sig tid til at snakke med mig.
Pinligt, at jeg begyndte at græde. Og på en eller anden måde var det lidt underligt at tale med min tandlæge om mine mavesmerter.

Resten af dagen har jeg haft smerter. Det er ret slemt for tiden.
Så jeg er glad for, at det er i næste uge, jeg får svar på mine prøver.
Jeg vil gerne snart finde ud af, hvad det er, fordi det er så træls at have disse smerter.

Imorgen skal vi ud og spise ved min oldemor. Rigtig skulle vi først til dyrelæge for at få klippet Fox' klør, men det kunne vi ikke nå, så vi tager bare direkte hjem til min oldemor.

Kram Heidi(: