mandag den 14. maj 2012

Min lille pige

Lige nu har jeg det ikke særligt godt psykisk, og så kommer jeg til at tænke på Freja.
Hvor meget jeg savner hende.
Hmm, nogle gange føler jeg, jeg er ved at blive sindsyg.
Og det er fordi, jeg ønsker så inderligt meget, at Nala ville blive gravid.
Det store problem er, hun er steraliseret, og det blev hun, fordi efter hun havde født, der voksede hendes mælkekirtler så meget, og den eneste måde at få det væk på, var at, hun blev steraliseret.

Men i nat drømte jeg om, hun blev gravid alligevel. Det var en fantastisk drøm.
Har drømt et par gange, hun blev gravid.
Og jeg håber på, hun bliver gravid, selvom jeg godt ved, der ingen chance er for det.
Jeg går og ser "tegn" ved hende. Mærker på hendes mave osv.
Casper er vist lidt træt af at høre om det nogle gange.

Ved jo godt, hun ikke bliver gravid. Grunden til jeg gerne ville have, hun skulle blive det var, fordi jeg gerne ville beholde en af killingerne. Ja, jeg kan jo bare købe den, og har jeg også overvejet, men det er ikke det samme. Ved Freja var jeg hendes mormor. Og jeg vil gerne kalde mig selv for mormor igen. Ja, I må tro, jeg er sindsyg. Men også det at følge hele ens killings opvækst lige fra dag 1 af. Se hvordan den udvikler sig fra uge til uge.



Det er det, der gør det lidt mere specielt. Og så ville jeg ikke have dårlig samvigtighed overfor de andre dyr, at vi fik en kat mere, fordi de lever sammen med den, fra den bliver født.

Nå var egentlig ikke det, det skulle handle om.
Det skulle handle mere om Freja.

Uanset om jeg får en anden killing, vil jeg selvfølgelig elske den som min egen, men
ingen bliver som Freja. Ingen vil være som Freja.

Lige nu kan jeg ikke overskue det hele, og det gør, at jeg kommer til at tænke på hende.
Jeg vil jo bare gerne have hende igen.
Hun var min lille pige. Og det er så pokkers hårdt.
Den dag hun døde, den er ætset ind i mit hoved. Den dag glemmer jeg ikke.
Jeg vil huske alle detaljerne fra den dag. Og sådan er det med os mennesker.
Når der sker noget meget uventet, vil man bare huske det resten af ens liv.

Jeg kan tale om Freja uden at græde, jeg kan være ved hendes grav uden at græde, jeg kan se billeder af hende uden at græde. Men det er skam ikke ensbetydende med, at smerten inden i mig er forsvundet.



For leden gik jeg tur med Fox, og så hører jeg en kat, og jeg troede, det var Freja.
Jeg tænkte, det nok var Nala, men kunne ikke se nogen, indtil Nala kommer frem.
Den lyd Nala sagde, mindede mig om Freja.

Folk der ikke har disse følelser for dyr, som jeg har, vil ikke kunne forstå, hvor hårdt det er at miste sådan en lille en.

Men heldigvis har vi de 3 andre dejlige tosser<3
Simba, Nala og Fox<3
De er bare de bedste. De kan virkelig få ens humør op, når det er nede.
Simba og Nala er begyndt at lave lidt flere sjove ting, end de gjorde førhen.
Fox er der jo altid gang i(:

Kram Heidi(:

2 kommentarer:

  1. Jeg kan godt sætte mig ind i din situation, det er pokkers hårdt og ekstrems synd for dig og Casper der skal leve med tabet.

    Kamilla skal jo også have en kat, det regner jeg da stærkt med i hvert fald, der skal I da sammen ud og se på en, det synes jeg kunne være godt for jer.

    Jeg kan huske min Oliver, han sagde altid en lyd når jeg nøs. Det var som om han sagde "prosit, mor" og da han ikke var der længere og når jeg skulle nyse, så begyndte jeg at græde... Jeg kan virkelig godt følge dig, for de dyr de betyder sgu så meget for os!

    SvarSlet
  2. Jeg håber ihvertfald også, at Kamilla skal have kat(:
    Det er så dejligt med et dyr i sin hverdag.

    Årh hvor sødt. Forstår godt, du kom til at tænke på ham hver gang.
    Bestemte ting vi gør, minder os om vores dejlige dyr(:

    SvarSlet