Et liv med OCD

 

Hver dag lever jeg med min OCD. Hver dag kæmper jeg en kamp mod min OCD. Mod mit hoved.

Det er bare så skide svært altid at kæmpe. Det kræver meget energi. Jeg er derfor ofte meget træt. Jeg sover til middag næsten hver dag.

Bare at skulle hænge vasketøj op, det kræver noget psykisk af mig. Jeg prøver at klare alle de hverdagsopgaver, som jeg nu skal klare. Såsom hænge vasketøj op og lægge vasketøj sammen osv. For nogen er det bare noget, man gør, men for mig er der forbundet en masse tanker med de opgaver. Fx når jeg hænger vasketøj op, så tænker jeg over hvilket noget hænger sammen, og hvorhenne det hænger. Jeg hader at hænge vasketøj op. Og jeg hader at lægge det sammen. Men jeg prøver at sørge for at klare de ting, som jeg nu skal klare. Og når jeg klarer dem alle, så er jeg skide stolt af mig. Heldigvis kommer der flere og flere dage, hvor jeg får klaret alle opgaver.

For tiden har jeg noget med at vaske hænder. Når jeg føler, at jeg har fået noget på hænderne, så skal de vaskes enten to eller tre gange. Så "glemmer" hovedet sjovt nok hvad gang, at jeg er nået til, så må jeg jo vaske hænder flere gange. Derfor er jeg begyndt at sige det højt, når jeg har vasket hænder en gang, så siger jeg "en", og "to" ved anden gang osv. Dermed er det svære at for mit hoved at så tvivl om tingene.

De uger, hvor vi har børnene, der går det faktisk bedre, da jeg har mere at se til. Der skal laves lektier med dem, og der skal laves madpakker, og så laver jeg og Thea et eller andet sammen osv. Så der er mit hoved optaget af andre ting. Og det er altså dejligt. Selvfølgelig når de er i skole, så er det jo det samme, men når de kommer hjem fra skole, så kan jeg ligesom ligge det lidt på hylden med alle tankerne.

Jeg kæmper og kæmper så hårdt imod min OCD. Jeg prøver at gøre livet så nemt for mig som muligt, så jeg ikke har alle de dumme regler, som hovedet finder på. Men det er bare hårdt altid at kæmpe. Mit hoved kan så tvivl om alt muligt, som egentlig er helt logisk.

OCD er en ulogisk sygdom, og det hele virker ulogisk for de andre, undtagen for den, der har OCD, der virker det hele pludselig logisk. Så kan hovedet bilde en hvad som helst ind. Det er altså skræmmende.

Jeg skal først til psykiater sidst i november. Og der går jeg stærkt ud fra, at jeg bliver sat op i det nye medicin, som jeg er begyndt på. Der er kommet en forbedring, men så nu er det hele gået lidt i stå. Nu træder jeg bare vande.

Nu skal det ikke lyde til, at mit liv er fyldt op med dårlige ting. Der er en masse gode ting i mit liv, som jeg også prøver at dele med jer, men for mig er det vigtigt at vise, hvordan det er at leve med OCD. Og det er ikke altid lutter lagkage.

Men der er også en masse gode ting i mit liv(:

Kram Heidi(: