En total modsætning

 

Dette indlæg bliver et, hvor jeg er meget ærlig. Ærlig over noget, som jeg er pinlig berørt af. Da jeg var sammen med min ex, der var jeg en modsætning af, hvilken person, som jeg er den dag i dag. Jeg er blevet tættere på at være, som jeg gerne vil være.

Da jeg var sammen med min ex, der stod han for alt madlavningen, og hvis jeg nærmede mig køkkenet for at lave mad, så var det noget så enkelt som at varme en suppe, varme fryse pizzaer eller at lave pitabrød. I ny og næ prøvede jeg at lave rigtig mad, men interessen var der ikke. Nå ja, at han stod for maden, det er der jo så mange partnere, der gør, men det stopper desværre ikke der. Huslige pligter, det meldte jeg mig også ud af. Simpelthen fordi at jeg ikke gad. Eller den med at støvsuge, den havde jeg sagt fra for, fordi at hver gang at jeg havde gjort det, så endte han altid med at gøre det om, da det aldrig var godt nok. Men jeg deltog ikke i de huslige pligter. Som i næsten aldrig.

Da han slog op med, der ændrede jeg mig. Der fik jeg en stor øjenåbner. Jeg er den dag i dag i modsatte ende af, hvad jeg var, men jeg er stadigvæk ikke helt i mål endnu, men jeg kæmper for at blive den person, som jeg gerne vil.

Hvad har så ændret sig? Jamen i mit og Brians forhold, der deltager jeg aktivt i de huslige pligter. Jeg sørger for at tømme opvaskemaskinen, hænge vasketøj op, lægge vasketøj sammen og støvsuge. Det gør jeg næsten hver dag. Afhænger selvfølgelig om der er noget vasketøj at hænge op eller lægge sammen. Jeg deltager ofte med at lave mad. I de uger, hvor vi ikke har Brians børn, der har han hver anden dag sent fri, og de dage står jeg ofte for at lave mad.

Ja, mine evner i et køkken er da blevet lidt bedre, men ikke så meget. Men nu kan jeg da lave flere forskellige retter. Som porretærte, kartoffelsalat, kartoffelsuppe og så alt det "basale" som hjemmelavet pizza, pitabrød, varme retter, der har været på frost. Jeg vil gerne blive endnu bedre til at lave mad, men det kommer hen af vejen. Før jeg mødte Brian, der havde jeg aldrig i mit liv prøvet noget så simpelt som at brune kød. Eller koge ris. Eller koge kartofler.

I dag er jeg typen, der står for at lave børnenes madpakker, jeg sørger for at bage boller eller pølsehorn til deres madpakke. Jeg er blevet typen, der kan finde på at bage porretærte, så Brian har til hans madpakke et par dage. Jeg kan stå tidligt op om morgenen for at glatte Thea hår inden, at hun skal i skole. Jeg laver lektier med børnene.

Jeg er blevet meget derhen, hvor jeg gerne vil være som person. For mange er alt dette en selvfølge, men det har det altid været for mig. Dette er noget, som jeg sjældent indrømmer, da det er pinligt, at jeg har været sådan, men jeg har udviklet mig, og det er jeg skide stolt af.

Man kan godt ændre på nogle af ens dårlige vaner. Og hvor er det dog dejligt at få bevist det(:

Kram Heidi(: