Brian blev indlagt i julen

Sikke en jul, som vi har haft. 14 dage før jul var Brian en del træt uanset hvor meget, at han sov.
Hans søn var syg med hoste op til jul. Den 22-23 blev Brian syg. Vi troede, at det var sønnen, der havde smittet ham.
Han fik det bedre juleaften. Men efter aftensmaden, der fik han det dårligt igen. Han rystede og frøs. Han hostede kun meget lidt. Men på ej hjem fra min mor, der gjorde det ondt i lungerne, sagde han.
Næste dag tog vi til vagtlægen, da vi troede, at han måske havde en lungebetændelse.
Det havde han så også. Ens infektionstal ligger normalt på under 5. Brians lå på 180.
Hun kunne høre, at han havde lungebetændelse på begge lunger. Han fik medicin.
Men dagen efter havde han fået det endnu værre. Eller faktisk allerede samme aften. Den nat sov han kun 2 time. Næste morgen tog vi af sted igen.
Der var hans infektionstal på over 200. Den kunne ikke måle det mere præcist det apparat, som vagtlægen havde.
Hans iltprocent var på 90.

Det var op til Brian, om han ville indlægges eller, om de skulle prøve noget nyt medicin.
Brian blev indlagt, og det var kun godt, fordi samme aften fik han det endnu værre.
Han fik ilt, og de satte ilten op hele tiden, så den var på 4 liter lige pludselig. Han kunne ikke gå fordi, at han var så afkræftet. Jeg måtte give ham yoghurt eller jordbærgrød samt, at han ikke kunne drikke selv.
På et tidspunkt kom en sygeplejerske til at fortælle os, at han var en risikopatient. Og der spurgte jeg lægen, hvad det betød. Og det var normalt ikke noget, som de fortalte patienterne og de pårørende, men det betød, at det var en patient, som man skulle holde ekstra øje med.
Brian fik flere og flere smerter, og jeg græd, samtidig med at jeg prøvede at få lægerne til at gøre noget. På et tidspunkt svarede han mig slet ikke. Der lå han bare og kiggede ud i luften.
De gav ham mere ilt, da iltprocenten lå på 88.
Hans infektionstal kunne de måle mere nøjagtig på den afdeling. Den lå nu på 320.
Han fik mere smertestillende. Og det begyndte at hjælpe lidt.
Jeg fik lov til at sove der den nat.

Næste dag gik det op og ned. Afhængig af om han havde smerter eller ej.
Men de kunne se på røntgen billede, at det var en meget slem lungebetændelse, at han havde. Ud af 5 lungeklapper, der var der betændelse i 3 af dem.
Der kom en fysioterapeut, der skulle give ham en CPAP maske på, som han skulle have på et par gange i døgnet. Den skulle hjælpe med at få ham til at hoste, så han kunne hoste slim op.
Derudover skulle han til at bruge en pepfløjte. Er også en, der hjælper med at udvidde lungerne.

Han røg dagen efter op på lungeafdelingen. Der måtte jeg ikke sove, så jeg tog hjem hver nat, men jeg var bange hver gang, at jeg tog hjem. Men efter 1,5-2 døgn begyndte han at få det bedre og bedre. Bare det at han kunne spise selv og holde om et glas, det var store fremskridt.
Han fik en rollator, hvor der var koblet ilt til, så han kunne begynde at gå rundt på afdelingen.
Det var også et stort skridt.
Men han havde pludselig taget 5-6 kg på. De fandt ud af, at han havde vand i kroppen. Hvad det kom af, det vidste de ikke, men han fik  noget vanddrivende i en dag, og så havde han tabt de kg igen på 3 dage.
Han blev heldigvis udskrevet den 31. december.
Hans infektionstal lå nu på 74. Den 2. januar skulle han ind til et tjek, og der lå hans infektionstal nu på 23.
Han er nu sygemeldt de næste 14 dage.
Han skal tage den med ro. Han bliver nemmere forpustet. Men han har det heldigvis bedre.

Men det var hårdt at se ham have så ondt. Han fik to slags antibiotika. Den ene var virkelig styg. Den gjorde rigtig ondt på ham. Det gjorde ondt i hele hans arm. Jeg kunne ikke engang holde ham i hånden. Så det var hårdt at se på.
Samtidig skulle de hele tiden tage blodprøver og lægge nye drops på ham. Og de havde så svært ved at finde blodårer på ham. Så ofte måtte de bruge en ultralydscanner for at se hvor blodårerne var.
Af antibiotikaen fik han svamp i munden, så det får han nu også medicin imod.

Det vigtigste er, at han igen er hjemme, og at han har det godt igen.
Det har været en hård omgang for os begge. Men mest for Brian selvfølgelig.
Men jeg var så pisse bange for at miste ham fordi, at hans feber steg, og han havde brug for mere og mere ilt. På et tidspunkt fik han 8 liter ilt. Men den dag gik det også hurtigt bedre. Der kom han helt ned på 1 liter om aftenen.

Vores nytårsaften var stille og rolig. Vi fik børnene den aften. Vi hyggede med slik, børnechampagne og kransekage. Vi fik set en god film.

I aften skal vi ud og spise på Jensens Bøfhus med børnene, da vi ikke kom ud og spise med dem nytårsaften.
Jeg havde planlagt en masse indlæg, men jeg ved ikke hvornår, at de lige kommer op.
Men nu ved I hvorfor, at der har været stille på bloggen.

Men Brian har det heldigvis bedre nu(:

Kram Heidi(: