En blodprop i hjertet

Der har været stille på bloggen, og det er, fordi der forrige søndag skete noget uventet.
Jeg og Brian stod og skulle ud af døren til fødselsdag. Brian fik pludselige smerter i brystet. De blev så slemme, at jeg måtte ringe 112. Der kom en ambulance efter 5 min. Så de var her heldigvis hurtige.
De lavede en EKG, og den så fin ud, men der havde Brian også fået det lidt bedre. De tog ham med i ambulancen og med ind på hospitalet. Jeg kørte efter ambulancen i Brians bil.

Han blev indlagt søndag, og han blev først udskrevet onsdag.
Han fik taget forskellige prøver som CT scanning, EKG og blodprøver og andre prøver.
Men de mener, at det var nogen hjertekramper eller en lille blodprop på grund af, at han i flere år har haft forhøjet blodtryk. Han kom til en anden undersøgelse oppe i Århus, og der mente de, at det ikke var en blodprop, fordi der ikke var nogen forkalkninger eller indsnævringer ved hjertet. Men på det hospital, som han blev indlagt på først, de sagde, at det godt kunne have været en lille blodprop.
Men hvad det præcis var, det får vi ikke svar på. Han får en pille, der skal sænke hans blodtryk, give mere ilt til hjertet, og så fandt de også ud af, at hans hjerte nogen gange slår et dobbeltslag, og det skulle pillen også rette ud, eller hvad man nu skal kalde det.

Det har været en hård omgang både fysisk og psykisk. Søndag regnede vi med at komme hjem om eftermiddagen, fordi lægerne fik det til at lyde, som om det var stress. Men jo mere vi nærmede os aften, så tænkte vi, at vi nok først kom hjem om aftenen, men jeg kørte derfra lidt over elleve om aftenen. Jeg kom igen lidt i ni næste morgen. Hele mandag lå vi i hospitalsengen og så Ipad. Eller noget af tiden sad jeg i lænestolen, da Brian prøvede og sove. Jeg tog derfra kl. 22 om aftenen, og jeg kom igen halv ni næste morgen. Den dag blev han sendt videre til undersøgelse i Århus. Jeg tog hjem for at sove et par timer. Og vi begge regnede med, at han kom tilbage til hospitalet, som han var indlagt på, men det gjorde han ikke. Der var lang ventetid til undersøgelsen. Bagefter kunne de ikke få stoppet blødningen fra den åre, hvor de havde stukket sådan et kamera ind. Så han blev til næste morgen.

Der hentede jeg ham i Århus, hvor vi kørte hen til det hospital, som han var indlagt på, og der blev han så udskrevet.

Den søndag, der blev jeg så pisse hamrende bange. Og da de søndag aften begyndte at tale om blodprop osv. så gik jeg helt i panik indeni.

Brian har det under omstændighederne godt. Han bliver hurtigere træt end normalt.
Men han har det okay. Han kan i hvert fald mærke, at pillen allerede er begyndt at virke.
Så det er godt.

Jeg ville bare lige komme med en lille opdatering med hvorfor, der har været så stille.

Jeg håber, at I nyder efterårsferien, hvis I altså har efterårsferie(:

Kram Heidi(: