Så kom den dag, jeg ikke havde glædet mig til. Den dag jeg har frygtet.
Idag er det 1 år siden, Freja døde. Tænk der kun er gået 1 år. Det føles som meget mere.
Jeg husker denne dag så tydeligt. Jeg husker den helt ned i mindste detaljer.
Idag er det 1 år siden, at jeg mistede en del af mig selv, som jeg aldrig vil få tilbage.
Freja blev kun 8 månedere, og det gør så ondt indeni at tænke på, hun ikke blev ret gammel.
Men på de 8 månedere nåede hun at give os en masse minder(:
Freja og Fox var bedste venner. Og jeg ved, Fox savner sin legekammerat. Simba og Nala gider ikke rigtig lege, men det ville Freja. Freja begyndte at "angribe" Fox, og hun kunne ligge og vaske ham.
De kunne ligge og sove sammen. Det var så sødt at se på.
Jeg savner Freja så meget, at det ikke kan beskrives.
Denne smerte jeg har indeni mig, den kan heller ikke beskrives.
Det gør så ondt indeni mig at have mistet Freja.
For mig er det, som om jeg har mistet et barn. Mine dyr er mine børn.
Jeg mangler Freja her, og det vil jeg altid gøre.
Vi mangler Freja.
Freja var en lille glad pige på 8 månedere, der elskede mad, men som havde arvet sin mors jagtgener. Hun fangede mus og fugle. Hun var en rigtig dygtig jæger.
Hun elskede at lege, og specielt med Fox.
Hun elskede at drikke vand fra toilettet, og hun kunne finde på at gå og mijave, hvis brættet var slået ned, eller hvis døren var lukket derud til.
Freja kunne virkelig snakke højt. Jeg plejede altid at sige, at når hun ville ind, så kunne hele nabolaget høre det, fordi hun kunn virkelig snakke højt.
Idag skal vi ned med blomster på Frejas grav. Det bliver rigtig hårdt.
Bare denne dag er hård, og jeg har frygtet den i lang tid.
Kram din mormor<3 ( Freja er datter til min Nala, til jer der ikke ved det. Derfor er jeg mormor.)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar