Eller det er vist nærmere bare almindelig stress, der har ramt mig.
Jeg har i den sidste måned været utrolig stresset. Vi har skulle noget hver weekend. Og for nogen er det dejligt og spændende, at man skal det, men det er det ikke for mig. Jeg nyder, når jeg og Casper har en hel weekend sammen, hvor vi absolut ingenting skal. Jeg har brug for sådan weekender for at kunne slappe af.
Når jeg bliver stresset, så kan jeg mærke det på to måneder.
Den ene er, at mine tvangstanker og tvangshandlinger løber helt løbsk. Jeg får svært ved at styre dem.
Den anden er, at jeg får voldsomme mavesmerter. Sådan mavesmerter hvor jeg engang var til udredning på hospitalet osv. hvor de til sidst fandt ud af, at det skyldtes stress.
Efter der er jeg blevet bedre til at lytte til min krop. Og jeg er blevet bedre til ikke at planlægge for mange ting af gangen.
Men på en eller anden måde så fik jeg bare planlagt flere og flere ting, og det har resulteret i, at jeg ikke kan styre mine tvangstanker og tvangshandlinger, og at jeg har voldsomme mavesmerter. Nogen gange har jeg så ondt, at jeg får helt kvalme, og at jeg føler, at jeg skal kaste op.
Jeg kender den smerte, som jeg får i maven, når jeg er stresset, så jeg ved, at det er den mavesmerte, som jeg har nu. Den startede ud med bare at komme og gå lidt, men nu er den der faktisk næsten hele tiden. Når min hjerne så lige kortslutter og begynder at tænke alt for meget, så får jeg endnu flere mavesmerter. Så er det, at jeg får kvalme og føler, at jeg skal kaste op.
Nå, men hvad er det, så der stresser mig? Ja, det er faktisk det hele. Altså vi har været til julefrokost, til fødselsdag, begravelse og bryllup. Den ene dag var vi til begravelse og dagen efter bryllup. To dage hvor jeg virkelig var presset på det psykiske. Specielt til brylluppet. Fordi jeg pludselig bare fik det psykisk dårligt, og så begyndte hjernen selvfølgelig at køre af sted, og så tænkte jeg pludselig alt for meget, og så fik jeg det bare endnu værre osv.
I dag skal jeg til lægen. Altså ikke med stressen. Den kan de jo ikke rigtig gøre så meget ved. Jeg ved jo, at jeg ikke skal planlægge for mange ting. Nå, men jeg er skide nervøs. Jeg hader at være ved lægen. Er der nu mange mennesker i venteværelset? Og skal jeg vente i lang tid før, at jeg kommer ind? Sådan nogen tanker fiser rundt i knolden på mig.
Jeg vil allerhelst have, at Casper kunne komme med mig, men han er på arbejde.
Fredag skal vi besøge Caspers forældre for at bytte julegaver med dem. Lørdag skal vi besøge min søster og hendes kæreste, hvor vi skal bytte julegaver med dem. Vi skal kort forbi Caspers lillebror for at få vores julegaver inden, at vi kører over til min søster. Vi skal også i tivoli med min søster og hendes kæreste. Onsdag i næste uge der skal vi hjem til min veninde og hendes kæreste, fredag skal vi hjem til min mor og pynte juletræ, og lørdag er det jo juleaften.
Udover det så skal jeg nå at skrive julekort og få sendt en julegave af sted.
Jeg skal have pakket de sidste par gaver ind.
Jeg ved godt, at det med julekortene ikke er livsnødvendigt, men det er noget, som jeg gerne vil.
Jeg føler, at december bare kører på fulde drøn, og jeg kan ikke følge med. Jeg elsker virkelig julen. Og jeg har glædet mig så længe til den. Men jeg føler bare, at jeg ikke kan nyde den, fordi jeg er så skide stresset.
For nogen lyder det måske ikke af meget, men det er det for mig. Normalt planlægger jeg allerhøjst to ting på en uge og allerhelst en. Og så plejer det ikke at være flere uger i træk, at der sker så meget.
Og så skal jeg jo også arbejde. Samtidig så skal jeg prøve at takle alle mine skide tanker, som virkelig bare flyver rundt i knolden på mig.
Jeg har utrolig ondt i maven lige nu. Det er nok, fordi jeg har skrevet om det, men jeg tror samtidig, at det er godt, at jeg får skrevet mine tanker og følelser ned. Så får jeg sat ord på mine tanker og følelser.
Glædelig 14. december til jer, mine kære læsere(:
Kram Heidi(:
