tirsdag den 16. juni 2020
OCD'en er på sit højeste
Min OCD kører på fulde drøn for tiden. Den er blevet virkelig slem. Jeg er begyndt ved en psykiater, og jeg fik noget nyt medicin, som skulle give lidt mere ro på tankerne, men det modsatte skete. Jeg fik endnu sværere ved at styre mine tvangstanker og tvangshandlinger.
Lige nu er det ikke så slemt som for en uge siden, men det er stadigvæk som før, at jeg fik pillerne, så der er ingen positiv virkning.
Jeg skal til psykiateren på fredag.
Samtidig føler jeg ofte, at jeg intet overskud har. Jeg har ikke overskud til at svare på sms'er. Okay, det har jeg faktisk altid været dårlig til, men det er mere, at jeg føler, at jeg ikke har overskud til at få svaret, men hvor jeg tvinger mig til at få svaret tilbage. Min søster kan nå at skrive om tre forskellige ting før, at jeg overhovedet får svaret tilbage, og så glemmer jeg ofte at svare på det første, som hun skrev om.
Nogle gange kan det være hårdt bare at klare alle hverdagstingene herhjemme. Men jeg kæmper. Jeg kæmper min kamp for at få det daglige ordnet. Men ting som at gå i bad kræver fx en stor indsats for mig. I dag tog det "kort tid" at være i bad. Det tog vel omkring 40 minutter. Og selve badet varer 5-10 minutter. Men det er tvangshandlinger før og efter, der gør, at badet tager så lang tid. Bagefter er jeg så fysisk og psykisk træt, at jeg ikke orker særlig meget andet.
Når et bad tager lang tid, som det ofte gør, så er det over en time, at det varer.
Men jeg får ro i hovedet, når jeg læser i en bog, eller når jeg er ude i haven.
Derfor hader jeg, når det regner, fordi så er det svært at være udenfor og ordne have.
Jeg kæmper hver evig eneste dag, og jeg prøver virkelig at kæmpe imod min OCD, men det er så skide hårdt. Jeg er træt af, at det er sådan her. Jeg vil bare gerne have det bedre, men når man står midt i en tvangshandling, så kan det være så skide svært at kæmpe imod. Men jeg prøver at kæmpe imod.
Selv det at udgive indlæg kan være svært, da jeg ender med at lave dem om hele tiden, og ofte opgiver jeg så at lave indlægget.
Men jeg prøver virkelig at opdatere herinde, da jeg jo elsker at blogge.
I kan også altid følge mig på Instagram, hvor jeg også hedder Dyregladpige.
Der lægger jeg ofte billeder op(:
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar