tirsdag den 30. juni 2020

En højere dosis på mine piller


Siden sidst, at jeg skrev om min OCD, der er jeg kommet højere op i mg. på de nye piller.
På en eller anden måde kan jeg mærke en lille forbedring, men alligevel ikke. Nogle gange har jeg lettere ved at stå imod tankerne, men andre gange så har jeg skide svært ved det.
Men de piller har ikke gjort sådan en helt vild forskel, så hvis der ikke sker mere end det, så synes jeg, at jeg skal stoppe med pillerne, da jeg heller ikke bare vil være på en masse medicin, der ikke virker.
Men jeg ved ikke, om han vil have mig op på en højere dosis eller hvordan og hvorledes.

Jeg vil bare så gerne have noget mere ro oppe i hovedet.
Min OCD eskalerede sidste år i sommerferien, og så er det bare gået op af bakke lige siden.

Jeg føler, at den person, som jeg var blevet til efter mit sidste brud med min ex, den person er begyndt at forsvinde, og den syge person er begyndt at fylde mere og mere.
Jeg var endelig begyndt at kunne lide mig selv. Jeg var endelig ved at være tilfreds med mig som person, men nu kan jeg se og mærke, at jeg falder mere og mere tilbage til den syge person, som jeg var i mit sidste forhold. Altså ikke sådan syg op i knolden på en crazy måde men en person, der kæmper dagligt med sin OCD. Før der talte jeg sjældent om OCD. Det var dejligt, at den var lagt meget på hylden, men nu er den bare virkelig slem igen:(

Nogen mener, at OCD ikke er en slem sygdom, men de har tydeligvis ikke haft OCD før. Fordi, så vil man vide hvor meget, at man kæmper.

Jeg har ikke det mindste indtryk af min psykiater, men nu holder jeg bare fast i den, som jeg har fået, fordi jeg håber, at jeg på et tidspunkt kommer på noget medicin, som kan give noget mere ro i hovedet.

Nogen har det sådan, at de ikke vil være på medicin resten af livet, men det har jeg ikke noget problem med. Jeg skal selvfølgelig ikke være total dopet, men hvis der skal medicin til for, at jeg kan opretholde et nogenlunde normalt liv, så tager jeg med glæde alt det medicin, som jeg kan få.
Jeg bliver ikke et dårligere menneske af, at jeg tager medicin. Så hvis min hjerne ikke selv kan finde ud af at holde min psyke rask, så må jeg tage imod det tilbud af medicin, som jeg kan få.
Men jeg vil heller ikke tage hvad som helst. Som sagt skal det have en positiv virkning. Og gerne en betydelig forskel.

Så for tiden kæmper jeg stadigvæk en kamp imod min OCD.
Men jeg giver den kamp til stregen(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar