Sådan går det med min OCD

Min OCD kører op og ned som i en rutsjebane. Det er flere år siden, at den har været så slem, som den er nu.
Da jeg fandt sammen med Brian, der var min OCD ikke særlig slem. Men nu taler jeg desværre om tvangstanker og tvangshandlinger hver dag.
Jeg hader, at det er blevet sådan. Jeg må lære at kæmpe hver imod. Jo mere, at jeg giver efter for mine tanker, jo mere næring får min OCD. Jo mere næring den får, jo værre bliver den.

Men nogen gange er det så svært at kæmpe imod. Men jeg må ikke give op.
Når der er noget, som jeg vil, så kan jeg blive så stædig, at jeg lykkedes med tingene. Så jeg må bare være stædig og kæmpe imod.
OCD'en skal ikke vinde over mig.

Jeg ville gerne tilbage dertil, hvor min OCD ikke fyldte særlig meget. Dengang, hvor jeg ikke tænkte på den hele tiden.
Imens at jeg skriver det her, så bliver jeg endnu mere stædig og endnu mere irriteret over, at det er kommet så langt ud igen. Men det giver mig blod på tanden. Jeg må kæmpe mere imod.
Jeg vil tilbage til der, hvor min OCD ikke styrede mit liv.

Jeg går til samtaler ved min læge. Han vil gerne henvise mig til en psykiater, der er specialist indenfor personlighedsforstyrrelser, da min læge måske tror, at jeg kan have en personlighedsforstyrrelse. På mandag skal jeg til samtale ved lægen igen, så der har jeg tænkt mig at sige ja til at få den henvisning.
Der går ikke et skår af mig ved, at jeg får den diagnose. Men den her psykiater kan forklare en meget mere om diagnosen, så man ved kan forstå den, og som man forstår hvorfor, at man nogen gange reagerer, som man gør.
Så hvis jeg har den diagnose, så vil jeg da gerne lære bedre at kunne forstå den.

Så for tiden går det ikke godt med min OCD.

Men hvis man ser bort fra den, så går det godt(:

Kram Heidi(: