Før jeg fik Fifi, så forstod jeg ikke altid, hvordan Heidi kunne være så tæt knyttet til Fox. Jeg drillede hende nogle gange med det. Men det ændrede sig den dag Fifi blev min. Fifi blev hurtig min bedste ven, og for folk, som ikke selv har dyr, så kan jeg 100% sætte mig ind i, at man måske syntes det er noget pjat eller at det er lidt skørt. Men når man selv har hund, så er det på ingen måde skørt. Når man har en hund, så er den 100% afhængig af dens ejer, og hvis man passer godt på sin hund, så bliver du automatisk hundens bedste ven.
For mit vedkommende, var jeg meget ensom, når Martin var på arbejde. Jeg havde ikke noget at stå op til, jeg havde ikke et ansvar for andre end mig selv. Men da vi så fik Fifi, kunne jeg se, hvor glad hun blev, når jeg kom hjem fra indkøbsture, eller bare det jeg var nede for at tømme postkassen, og når jeg kom ind af døren, så blev hun ekstrem glad, og opførte sig som om at jeg havde været væk i flere timer. Nu havde jeg en grund til at stå ud af sengen om morgen, selvom det var pokkers svært pga min angst, men Fifi skulle (og skal stadigvæk) ud på sin morgentur.
Fifi og jeg blev hurtig ekstrem meget knyttet, og især efter at min angst og OCD blev slemt igen, så blev jeg endnu mere tæt knyttede til hende. Jeg husker en nat, hvor jeg havde mange angstanfald og jeg ville ikke vække Martin, så står Fifi ved min seng og vil op til mig, jeg tog hende op i mine arme, puttede hende under dynen, og der gik ikke engang 5 min, så faldt jeg i søvn. På daværende tidspunkt havde jeg ligget vågen i en del timer. Fifi giver mig en indre ro, og tryghed, og det havde jeg ikke troet, at en hund kunne give en.
Når jeg er ked af det, så tager jeg hende op til mig, og jeg kan bare græde ud, og jeg ved at alt det som jeg fortæller til hende, det kommer ikke videre til andre.
Fifi er min bedste ven, så det ikke noget pjat, når folk siger at: Hunden er menneskets bedste ven.
Tak for et dejligt indlæg:-)
SvarSletMin hund og mine øvrige dyr er også mine bedste venner, mine børn og de giver mig rigtig meget indre ro:-)
Alt godt til jer to unge kvinder og jeres dyr og familier:-)