fredag den 18. oktober 2013

Opskrift på oksefad med kartoffelbund


Jeg er egentlig lidt kræsen.
Ofte når Casper prøver at lave en ret, vi ikke har fået før,
så har det ofte endt med, at det var en ret, jeg synes, der kunne spises, men ikke en jeg ville have igen.

Men forleden prøvede Casper en ny ret.
Og den smagte utrolig godt. Jeg var rigtig positiv overrasket, fordi mener, vi havde lavet den før, hvor jeg ikke brød mig om den, men denne gang kunne jeg i hvert fald godt lide den(:
Det er helt klart en, jeg godt kunne tænke mig en anden gang.

 
 


Jeg vil lige dele opskriften med jer andre.
Det er til 4 personer i opskriften. Vi havde nok til 2 dage.

Det skal du bruge:

500 g hakket oksekød.
2 spsk. olie.
2 hakkede løg.
2 gulerødder.
1 hakket jalapeno ( chili) ( Det puttede vi ikke i, da jeg overhoved ikke kan lide stærkt mad.)
2 tsk. salt.
1 tsk. peber.
800 gram kogte kartofler i tern.
4 æg.
2 dl cremefraiche 18%.
2 spsk. rasp.

Det skal du gøre:

Svits kød og løg i olien.
Riv gulerødderne og tilsæt dem sammen med jalapens, salt og peber.
Kom kartoflerne i et ovnfast fad ( Efter de er blevet kogt) og hæld kødet over.
Pisk æggene med cremefraichen og hæld det over kødet.
Drys med rasp og bag retten midterst i ovnen i 20 min. ved 200 grader.

Vi lavede råkost salat til ved siden af. Vores råkost salat består af gulerødder, revne æbler, og så putter jeg rosiner på min, når jeg har taget noget på min tallerken, da Casper ikke vil have rosiner i.

Næste gang vil jeg prøve at lave en salat til og så nogen fluets.

Kram Heidi(:

1 kommentar:

  1. 1000 tak(:
    Kan ikke rigtig tage æren for at have lavet det, heh.
    Men det smager virkelig også godt(:

    SvarSlet