søndag den 29. november 2015
Lille Danmark
Jeg har byttet en del postkort med folk fra udlandet.
Jeg samler nemlig på postkort med Mumitroldene.
Så jeg har byttet med folk fra en masse forskellige lande.
Nogen gange skriver vi en lille hilsen i breve til hinanden.
En skrev, at hun var helt vild med Lego, men at det var svært og dyrt at købe i hendes land.
En anden skrev, at hun var helt vild med Caroline Wozniacki
Hun ville så gerne møde hende en dag, hvis hun kom til hendes land for at spille.
Jeg ved godt, at Caroline Wozniacki er kendt i flere lande, men jeg synes nu stadigvæk, at det var lidt sjovt, at hun var så fan af hende. En tennisspiller fra lille Danmark. Men hun er selvfølgelig også en kendt tennisspiller. Men det kom alligevel bag på mig, at en fra helt andet land langt væk herfra var så stor fan af hende.
Men nu følger jeg så heller ikke med i tennis overhoved. Jeg aner knapt, hvem hun er. Altså udover at hun er fra Danmark, spiller tennis og hedder Caroline Wozniacki.
Så det kan sagtens være derfor, at jeg synes, at det er lidt vildt.
Ej, jeg ville også synes, at det var vildt, hvis personen havde skrevet, at hun var helt vild med Mads Mikkelsen, selvom jeg også godt ved, at han er stor i udlandet.
Det er nok bare, fordi at Danmark er så lille et land, at jeg er overrasket over, at folk fx kan huske, at Caroline Wozniacki er fra Danmark.
Der er da mange skuespillere, altså de helt store, som jeg da ikke aner, hvor de er fra. Ikke engang de skuespillere som jeg specielt godt kan lide.
Men det er da fedt, at folk i andre lande kender til nogen af vores danske kendte personer(:
Kram Heidi(:
Brug din sommerkjole til jul
Jeg synes, at man sagtens kan bruge fx en sommerkjole til jul.
Fordi man kan tage et par strømpebukser eller gamacher indenunder, og hvis den har stropper og ikke ærmer, så kan man tage et sjal eller bolero udover kjolen.
Der findes så mange flotte sommerkjoler
Der findes så til gengæld også ufattelig mange grimme sommerkjoler.
Men hvis man fx har en fin sommerkjole, så synes jeg sagtens, at man kan bruge den til jul.
Så sommerkjoler behøver ikke kun at bruge brugt om sommeren. I hvert fald ikke hvis man spørger mig.
Det var bare et lille tip til jer, der fx ikke ved, hvad I vil have på juleaften(:
Kram Heidi(:
Smager cheesecake af ost?
Jeg har flere gange stået fx ved en bager, hvor jeg har set en lækker kage, men så har jeg opdaget, at det var en cheesecake, og jeg er virkelig ikke glad for ting med ost i.
Jo, en cheeseburger kan jeg da godt lide og ost på pizza. Altså ting hvor det bliver smeltet, der kan jeg som regel godt lide det.
Men jeg har engang smagt cheesecake en gang, og den brød jeg mig ikke om. Ikke så meget pga. ostesmagen, hvis der overhoved var en ostesmag.
Men cheesecake ser lækre ud
Men jeg tror bare ikke, at jeg kan lide dem, fordi de må da smage af ost, når de hedder cheesecake?
Nu har jeg jo smagt en, men den smagte ikke så meget af ost, men hvorfor hedder de så cheesecake, hvis de ikke smager af ost.
Nu vil jeg gerne høre jeres erfaringer omkring cheesecake.
Smager cheesecake af ost(:?
Kram Heidi(:
fredag den 27. november 2015
Det der Macbook
Som jeg skrev i et af mine indlæg for lidt tid siden, så er jeg ikke den store fan af Iphones.
Jeg har altid ment, at jeg ikke var fan af Macbook, men jeg er nu kommet i tvivl.
Jeg talte med nogen på et tidspunkt, som sagde de var vilde med Macbook, og de virkede til at have ret god styr på det med computere.
Men de talte så positivt omkring Macbook, og efter der er jeg kommet i tvivl omkring min holdning til dem.
Jeg synes, at Macbook er en pæn computer
Men nu tænker jeg ikke kun på udseendet, når jeg vælger ting som mobil og computer.
Jeg hører mange tale positivt om Macbook, men der er vel alligevel nogen problemer med dem?
Og det skriver jeg, fordi jeg deltager tit i spørgeundersøgelser på nettet, og der står ved mange af dem, at man ikke kan deltage i spørgeundersøgelsen fra en Macbook.
Jeg synes, at de er pæne, og det er fedt, at man kan få nogen flotte wallstickers, eller hvad de hedder, når det er til en computer. Der er blandt andet en med Snehvide, som holder et æble, hvor æblet er Macbooks logo. Det er virkelig fint.
Men igen jeg vælger ikke kun en computer ud fra, om jeg kan få wallstickers til den eller ej.
En anden ting er, at jeg synes, at deres computere er en dyre. I hvert fald i forhold til hvad min computer og mine tidligere har kostet, og de har altså fungeret udmærket til den pris.
Nu kunne jeg virkelig godt tænke mig at høre jeres mening om Macbook(:
Kram Heidi(:
Lyst til gulerodskage
Jeg overvejer virkelig at bage gulerodskage en af dagene.
Jeg elsker virkelig gulerodskage.
Der findes mange opskrifter på gulerodskage
Og der findes mange opskrifter, hvor der er alt muligt i, som jeg ikke befinder med en gulerodskage som fx en gulerod-fersken kage.
Nå, men når jeg bager gulerodskage, så bruger jeg en opskrift, som jeg fik af Caspers mor.
Der er også hakkede valnødder i. Og det smager altså rigtig godt i en gulerodskage.
Hvis I vil, så kan jeg godt lægge opskriften herind, når jeg engang har fået bagt gulerodskage.
Jeg må lige prøve at finde opskriften frem og se, hvilke ting der skal i udover gulerødder og valnødder. Det er virkelig lang tid siden, at jeg sidst har bagt den, så jeg kan faktisk ikke huske, hvad der skal i den.
Det kunne nemlig være lækkert med gulerodskage her til weekenden, og så kan vi også fryse noget af den ned, så vi har til flere gange, og det er så let lige at tage sådan et stykke op af fryseren, hvis man pludselig får lyst til gulerodskage en dag.
Putter I også valnødder i jeres gulerodskage(:?
Kram Heidi(:
Lækre kyllingesandwich til aftensmad
Jeg sad og kiggede på opskrifter på nettet, og så fandt jeg nogle opskrifter på nogen lækre sandwich
Og nu har jeg fået lyst til, at vi skal have kyllingesandwich i aften.
Det var noget, som vi fik, da jeg boede hjemme, og der er kylling i (sjovt nok deraf navnet kommer) og jeg har derfor bare altid kaldt det kyllingesandwich. Ikke fordi vi plejer at få andre slags sandwich.
Så hvis jeg bare sagde sandwich, så ville Casper sikkert vide, hvad jeg mente.
Nå, men det fik jeg lyst til. Vi plejer at købe nogen brød fra Lidls bake off, og så putter vi salatblade i, agurk i skiver og kyllingestimler i samt dressing.
Man kan selvfølgelig også putte alt muligt andet i.
Vi skærer brødene over, og så rister vi dem lige lidt på brødristeren, så de bliver lidt sprøde.
Det smager bare så utrolig godt.
Det er nemt og hurtigt at lave. Og man kan jo putte det i, som man har lyst til.
Plejer I at lave sandwich til aftensmad(:?
Kram Heidi(:
onsdag den 25. november 2015
Lidt lun på Dennis Knudsen
Eller det er jeg altså ikke mere.
Altså lun på Dennis Knudsen, men da jeg var ca 15 år, så var jeg altså ret lun på Dennis Knudsen.
Jeg synes, at han var så lækker. Jeg havde lavet et fotoalbum på min mobil, hvor jeg havde taget billeder af nogen billeder af ham fra blade.
Han er ældre end min mor, men det vidste jeg faktisk ikke dengang. Jeg tænkte bare på, hvor lækker jeg syntes, at han var. Og at han var homoseksuel, det tog jeg mig heller ikke af.
Jeg var stadigvæk lun på ham.
Jeg synes, at Dennis Knudsen er en dygtig frisør
Dengang gik jeg så ikke op i, at han var frisør.
Men i dag tænker jeg mere på ham som en dygtig frisør.
Jeg har en mere neutral holdning til ham i dag. Jeg synes måske, at han er blevet lidt mere snobbet med tiden. Men ellers har jeg en helt neutral holdning til ham.
Jeg kan godt lide at se programmer, hvor han er med i, fordi det er sjovt at se ham, nu når jeg har været så vild med ham.
Engang kunne man skrive ind til Ude og Hjemme til Dennis Knudsen i en form for en brevkasse, som han havde. Jeg mener, at man stadigvæk kan det.
Men der skrev jeg ind og stillede et spørgsmål omkring noget med frisøruddannelsen, da jeg dengang gerne ville være frisør.
Men dem der fik et brev med dengang, de fik en bog med tips om hår og makeup af Dennis Knudsen og Gun-Britt.
Den bog har jeg stadigvæk i dag.
Det er lidt sjovt at tænke på, at den er så mange år gammel.
Er der andre end mig, der har været lun på Dennis Knudsen(:?
Kram Heidi(:
Abonner på:
Opslag (Atom)
