Jeg knaldede hovedet ned i en sten

For 14 dage siden var vi ude og gå en tur ved stranden med Fox og Brians børn.
Det havde været en god gåtur. Men den endte desværre ikke særlig godt.
Jeg ender med at falde og knalde hovedet ned i en sten.
Jeg besvimede ikke, men det hele gik så stærkt, at der er flere ting, som jeg ikke kan huske.
Jeg tror, at jeg får kaldt efter Brian. Jeg siger, at jeg ikke tør kigge, da jeg er bange for, at min næse er brækket, eller at der er sket noget med mine tænder. Jeg kan tydeligt huske, at jeg falder, og at jeg mærker, at fortænderne rammer stenen, og det samme gør næsen.

Da jeg endelig får rejst mig, så siger Brian "Hold da op". En reaktion, jeg ikke var videre begejstret for, men det var, fordi at der var mere blod end, hvad han havde troet, at der ville være.
Der var et stykke hen til, hvor bilen holdte. Undervejs mærker jeg, at jeg godt kan trække vejret igennem næsen. Så tror jeg, at den ikke er brækket.

Da jeg kommer ind i bilen, der får jeg tørret det værste væk. Da jeg kigger mig i spejlet, der får jeg selv et chok. Jeg havde ikke fået alt blodet væk, og der var mere blod end, hvad jeg havde troet.

Mine tænder skete der heldigvis ikke noget med. De var ømme efter slaget, og der havde blødt lidt ved tandkødet. læben flækkede, og det var der, at en del af blodet var kommet fra. Jeg havde samtidig fået nogle skrammer på næsen.
Der var kommet blod i mit hår, så jeg måtte hjem og vaske det og fik gjort mig selv lidt mere ren.

Jeg slap heldigvis med skrammerne og den slemme oplevelse.

På det nederste kan man se, at overlæben er hævet. Eller det ligner bare, at jeg har fået lavet botox, men sådan ser min overlæbe normalt ikke ud. Og det var kun halvdelen af overlæben, der var hævet.

Det gjorde ondt, når jeg spiste i en halv uges tid. Sårene er først gået væk for et par dage siden.
Heldigvis skete der ikke mere end dette.

Billederne er forresten ikke taget samme dag som uheldet(:

Kram Heidi(: