torsdag den 4. april 2019
Opskrift på hindbærsnitter
Jeg har indenfor de seneste par uger lavet hindbær to gange. Og begge gange er de blevet virkelig gode.
De smager lige så godt som dem, man kan købe i bageren.
Det er utrolig nemt at bage hindbærsnitter.
Og jeg, Brian og børnene er helt vilde med dem.
Denne gang bagte jeg en dobbelt portion, da vi så kunne tage nogen med til fødselsdag ved Brians familie. De er nemlig rigtig glade for hindbærsnitter, så jeg ville da lige tage nogen med derover.
Mange vælger at dele dejen og rulle den ud i to store firkanter, som de så bager.
Men jeg synes, at det var svært at få dem rullet ud og lagt ud på en bageplade uden, at det knækkede.
Så det, som jeg har gjort, det er, at jeg ruller lidt dej ud, og så bruger jeg et glas til at lave runde cirkler med. Det gør jeg inden, at jeg sætter dem i ovnen. Så det er ikke en hel firkant, som jeg bager men en masse cirkler af mørdej.
Min opskrift på hindbærsnitter.
Det skal du bruge:
Til mørdejen:
200 gram smør
150 gram flormelis
1 knivspids salt
350 gram hvedemel
1 æg
3 spsk. vand
Til indeni og pynten:
Hindbærsyltetøj
Flormelis
Vand
Tivolikrymmel
Sådan gør du:
Mørdejen:
Ælt smør, flormelis og salt sammen. Derefter røres melet og ægget sammen med i.
Nu er det sådan noget tørt noget lidt som rasp.
Nu samler man dejen med vandet.
Jeg bruger hånden til at ælte med, da det er nemmere at få samlet dejen.
Sæt dejen i køleskabet i mindst en time.
Når den har stået på køl, så tag noget af dejen op og rul det ud i et tyndt lag.
Lav cirkler med et glas. Brug eventuelt en kniv til at få de runde cirkler skåret ordentligt fri.
Derefter lægges de på en bageplade.
Sådan bliver man ved indtil, at der ikke er mere dej tilbage i skålen.
Nu skal de bages ved 200 grader mellem 15-20 minutter. Jeg går ikke særlig meget op i hvor lang tid, at de får. Jeg kigger mere på hvilken farve, at de har inde i ovnen.
De skal have en let gylden farve.
De skal så køles af.
Når de er det, så tager man en af cirklerne af dej og putter lidt hindbærsyltetøj på.
Man tager endnu en cirkel af dej og lægger ovenpå.
Sådan gør man indtil, at der ikke er flere cirkler af dej tilbage.
Der skal så laves en glasur. Det er flormelis og vand. Tage kun lidt vand af gangen, da det glasuren ellers bliver for tynd, og så kan den løbe af hindbærsnitterne.
Hvis den bliver for tynd, så kan man putte mere flormelis i.
Jeg plejer at tage en teske og tager noget glasur med den og putter på hindbærsnitten.
Derefter bruger jeg en ske til at smøre glasuren ud med.
Så skal der puttes tivolikrymmel på.
Jeg plejer at putte dem i køleskabet, så glasuren kan størkne lidt.
Et tip er, at hvis man får bagt mange af de der runde cirkler, så kan man gemme dem i en kagedåse, og så kan man tage dem op nogen dage efter, hvis man vil lave flere hindbærsnitter.
Det er lidt tidskrævende med at stå og lave de der cirkler, men jeg hygger mig nu med at stå og lave dem.
Jeg håber, at I kan bruge opskriften(:
Kram Heidi(:
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
Ingen kommentarer:
Send en kommentar