tirsdag den 7. marts 2017

Gæsteblogger: Fifi og jeg.


Jeg kommer til at være fast gæsteblogger her på Heidis blog, 1 gang om måneden. Ikke en bestemt dato, men altid et fast emne, og emnet er selvfølgelig dyr.
Heidi og jeg er begge rigtig glade for dyr, og det er det mine gæsteindlæg her på bloggen, kommer til at afspejle.
Dette indlæg kommer til at handle om mig, og ikke mindst Fifi, som er min elskede hund. Mere så i kan lære både Fifi og jeg at kende, inden mine andre gæsteindlæg, kommer i den nærmeste fremtid.

Jeg hedder Kamilla, jeg er 25 år, og jeg bor sammen med min kæreste Martin (kommende mand, da vi siger Ja til hinanden, til maj), og vores elskede lille pige, nemlig Fifi.

Fifi var rigtig min mors hund, men da hun blev skilt, spurgte hun, om Martin og jeg ikke ville have Fifi, og det kunne jeg på ingen måde sige nej til, på trods af Martin i et stykke tid, havde sagt nej til at få hund. Men dette var jo ikke bare en hund, det var jo Fifi, og det kunne jeg ikke afslå.
Fra hun blev vores, kom der et specielt bånd imellem hende og jeg. Hun blev med det samme, min lille pige, og vi blev ekstrem hurtig tæt knyttet.
Jeg følte mig pludselig ikke ensom længere, når Martin var på arbejde, og når jeg kom hjem, så var der en som blev ekstrem glad for at se mig, og der gik det op for mig, at nu havde jeg altså et ansvar for en, ud over mig selv. Det gav mig rigtig meget, at jeg følte, at der var en som havde brug for mig, og en som bare blev ekstrem glad for at se mig, selvom jeg kun lige havde været nede for at tømme postkassen. Hun blev mit et og alt, fra den dag, at vi fik hende.

Fifi er 4 år, hun er en blanding af tre forskellige racer. Hun smiler når hun bliver glad, samtidig med, at hun begynder at nyse.
Hun elsker bamser, især bamser som kan sige lyde. Hun elsker at putte under dynen hos mig, imens hun ligger i mine arme. Sådan kan hende og jeg ligge hele natten, noget som har overrasket Martin, at Fifi kan blive liggende sådan en hel nat.

Hvis i har lyst til at følge mit og Fifis liv, så kan i følge mig på instagram, hvor jeg hedder kamillawithnielsen .

Jeg glæder mig til næste måned, hvor der kommer endnu et indlæg fra mig, men det kommer nødvendigvis ikke til at handle om Fifi og jeg, men måske om andre dyr.

Kamilla.

1 kommentar:

  1. Hvor er det dejligt med et blogindlæg fra dig smukke <3 Jeg glæder mig allerede til det næste <3 Kram <3

    SvarSlet