En tristhed indeni

Nogen gange får jeg sådan en trist følelse indeni.
Den kan komme lige pludselig.
Jeg føler mig trist over mange ting, og alligevel kan jeg ikke sætte ord på, hvad jeg er trist over.

Når jeg får denne form for tristhed, så får jeg ondt i maven.
Nogen gange er det hver dag, at den kommer.
Det kan også blive udløst af, at der er nogen af vores planer bliver ændret lidt.
Altså ikke sådan store planer med, når vi skal besøge nogen, men planer i hverdagen.
Der skal ikke meget til, før jeg kan få sådan en trist følelse indeni. Og så kan den være svær at slippe af med nogen gange, hvis den først er der.

Men jeg har det også lidt omvendt. At der heller ikke skal meget til for at gøre mig glad.
Det kan være, at en af babyerne laver et eller andet sødt, og så får jeg en glæde indeni ved at stå og kigge på, hvad en af babyerne laver.
Det kan være, at jeg opdager, at der er kommet en ny god serie på fx Viaplay.

Jeg ved godt, at jeg skal fokuserer på de ting, der gør mig glad.
Men det kan godt være svært. Fordi selvom jeg tænker, at nu skal jeg prøve at være glad i stedet for at være trist, så virker det ikke.
Jeg er stadig trist indeni.

Det er ikke sjovt, at det sådan kan skifte med, at jeg pludselig bliver trist.
Nogen gange kan det også komme flere gange om dagen.

Jeg vil prøve ikke at tænke mere over det nu, fordi jeg bliver trist og ked af det ved at tænke på det.
Jeg vil prøve at fokuserer på, at Casper har fri i morgen(:
Det er nemlig noget, der gør mig glad. Så håber jeg, at det kan hjælpe med at få min tristhed til at forsvinde.

Kram Heidi(: