søndag den 9. november 2014

Hyggelig aften med indonesisk mad


I går aftes var jeg og Casper hjemme ved nogen af vores gode venner.
Det er dem, der har Fox' kæreste, Nicka.
Vi fik noget lækkert indonesisk mad.
Det var kyllingestykker på spyd og ris, og så noget peanut butter til at putte ovenpå.
Jeg kan ikke huske, om det var ren peanut butter, eller om der også var noget andet i.
Og så salat til.
Det smagte utrolig godt.
Vi fik lækker dessert bagefter, som var nogen chokoladeskaller med is i, flødeskum og fersken og ananas til.

Bagefter sad vi og så Anders Matthesens nye show i fjernsynet, mens vi spiste chips.
Vi havde en rigtig hyggelig aften i går(:

Kram Heidi(: 

lørdag den 8. november 2014

Lidt mere til min samling


Jeg har for noget tid siden fået købt nogen flere ting til min Mumi samling.
Jeg er helt vild med Mumitroldene. Jeg elsker alt med Mumitroldene.
Jeg vil gerne have en stor samling med Mumi ting.
Ja, jeg er 23 år. Det kan godt virke underligt på nogen, at man er så vild med Mumitroldene, når man er så gammel, men jeg ved faktisk ikke hvorfor, det lige er Mumitroldene, jeg er så vilde med.

Men jeg har som sagt fået købt noget nyt til min samling.
En sød læser havde spurgt, om jeg havde købt Mumi ting fra ToyMe.dk
Men jeg vidste slet ikke, at man kunne købe ting med Mumitroldene derinde.
Og hvor har de bare mange søde ting med Mumitroldene.
Nogen af de ting jeg har fået købt, det er derfra, og kan klart anbefale siden.
Nogen af de andre ting har jeg købt igennem nogen på Facebook.





Tingene på det øverste billede er et skolesæt, nogen spillekort og en kageform med Mumimor.
De to bøger på det nederste billede er dem, jeg har købt igennem nogen på Facebook.

Jeg er rigtig glad for mine nye ting til min samling(:

Har I noget, som I samler på(:?

Kram Heidi(: 

fredag den 7. november 2014

Hvad nu hvis - om unge med OCD


I torsdags udkom bogen Hvad nu hvis... - om unge med OCD af Per Straarup Søndergaard.
Den bog er jeg og Casper med i, hvor jeg fortæller om det at have OCD, og Casper fortæller om, hvordan det er at have en kæreste, der har OCD.
Min tvillingsøster, Kamilla er også med i den, hvor hun også fortæller om, hvordan det er at have OCD.











Det er de billeder fra bogen af mig og Casper.
Jeg er meget stolt af at være med i denne bog.
Jeg synes, at det er vigtigt at brede kendskabet til psykiske sygdomme.
Jeg er glad for, at jeg og Casper har kunne dele vores historie, og at vi blev valgt til at være med.
Det var ikke så hårdt for mig at sidde og fortælle min historie til forfatteren Per, men det var hårdt for mig at få taget billeder af fotografen. Måske var det, fordi at jeg der skulle være på på en anden måde.

Jeg synes også, at det er fedt, at både jeg, Casper og Kamilla er med i den samme bog.

Bogen kan bl.a. købes på Turbine, Saxo.com, Plusbog, Bog&ide og Arnold Busck.
Den kan også købes andre steder, men det var bare lige nogen af de steder, som den kan købes(:

Kram Heidi(: 

Stresset igen


Jeg er igen begyndt at føle mig stresset.
Men det er lidt min egen skyld. Jeg var nemlig kommet foran med lektierne, men nu er jeg ikke foran. Men jeg er heller ikke så meget bagud.
Men det stresser mig stadigvæk, at jeg ikke er foran.
Men så må jeg bare bruge mere tid på lektierne.
De bliver heller ikke lavet af sig selv.

Jeg har juleferie fra historie her fra midt i november, og så er det kun dansk og engelsk, jeg har, men der har jeg også eksamener i begge fag i december.
Men så kan jeg bedre fokuserer på de eksamener, nu når jeg ikke også skal lave lektier i historie.

Jeg skal her til december også have tilmeldt mig to nye fag.
Jeg går stadig og tænker over, hvilke fag jeg skal tage, men det kommer også an på, hvor mange timer de forskellige fag står for.

Jeg vil til at gå i gang med at læse historie. Der er en del, der skal læses, men jeg skal bare tænke på, at der kun er to afleveringer tilbage, inden jeg har juleferie fra det fag(:

Kram Heidi(: 

torsdag den 6. november 2014

Give away nr. 79


Det varmede mit hjerte meget at se, at I var så interesseret i at deltage i mine to give aways med godbidder til hunde og katte.
Jeg synes, at det var så hyggeligt at sidde og læse jeres kommentarer med, hvem godbidderne var til.

Nu kommer der en give away, som igen er til dyr.
Denne gang er det noget, man kan vinde til hunde.



Denne gang kan en heldig læser vinde 2 pakker Trixie godbidder.
Den ene er med Premio Ducky Stripes, og den anden er med Premio Omega Stripes.

Reglerne er:

Du skal være fast læser af min blog enten via GFC eller via Bloglovin ( Hvor I meget gerne må give indlægget et hjerte.) 

Du skal lægge en kommentar med enten link til din blog eller din mail. ( Hvis dette ikke gøres, så tæller din kommentar ikke med.)
Du må meget gerne fortælle, hvem godbidderne er til, hvis du er den heldige vinder.

Give awayen slutter torsdag den 27 november. 

Kram Heidi(:

Dryp dryp dryp dryp


Dryp dryp dryp dryp, sådan siger det hos os, når vi går udenfor.
Vejret er gråt og trist. Det regnede meget af dagen i går.
I dag er alting vådt udenfor. Det drypper ned fra træerne.
Bladene er begyndt at falde ned fra træerne. Der ligger våde blade på fortovene.
Efteråret er rigtig kommet.

Jeg kan også godt mærke, at når jeg og Fox går tur om morgnen, at det er blevet koldere.
Jeg skal nok snart til at have hue og handsker på, når jeg er ude at gå den lange tur sammen med Fox om morgnen.

Jeg vil gerne ud en af dagene og få taget nogen efterårs billeder med mit kamera.
Jeg har nogen af foråret og sommeren, så jeg vil også gerne have nogen billeder af efteråret og dens smukke farver(:

Kram Heidi(: 

onsdag den 5. november 2014

En hvalpepakke til din hvalp


Har du lige fået en ny hvalp, eller står du og snart skal til at have en ny hvalp?
Så har du mulighed for at få en gratis hvalpepakke hos Maxi Zoo og hos Olivers.

Når man får en ny hvalp, så er det ikke til at vide, hvad den kan lide af foder og af godbidder osv.
Derfor kan det være dejligt med en hvalpepakke, så man kan prøve lidt forskelligt og se, hvad ens hund kan lide eller ikke kan lide.



Hos Maxi Zoo får man en kvittering, som man så skal aflevere i ens Maxi Zoo, og så får man udleveret en hvalpepakke.
Man kan bestille en hvalpepakke fra ens hvalp er fire uger og indtil, at den er 26 uger.
I finder hvalpepakken fra Maxi Zoo lige Her

Hos Olivers får man den gratis leveret til ens dør.
Der er bl.a. noget kornfrit hvalpefoder med.
Ens hund skal her være under 8 måneder.
Når man bestiller en hvalpepakke ved Olivers, så accepterer man samtidig, at man må blive kontaktet af dem omkring markedsføring.
I finder hvalpepakken fra Olivers lige Her
I kan læse om deres krav for, at man kan få en hvalpepakke lige Her

Da vi fik Fox, der fik vi en gratis hvalpepakke med fra der, hvor vi købte Fox.
Der var bl.a. det hvalpefoder, som han plejede at få.
Men vi havde selv haft købt en hvalpepakke til Fox, hvor der også var hvalpefoder i.
Men det foder kunne Fox ikke lide, fordi det var lidt stort i det.
Men så gav vi det til Caspers mormor, som også lige havde fået en hvalp dengang.
Men så var det godt, at vi havde den hvalpepakke, som vi fik med fra der, hvor vi havde købt Fox(:

Kram Heidi(: