torsdag den 2. januar 2014

Er du vild med neglelakker?


Hvis du er vild med neglelakker, så synes jeg, at du skal kigge forbi min søsters give away.
I hendes give away kan man vinde 5 glimmer neglelakker fra Shop Cici


Det er disse 5 flotte neglelakker, man kan vinde.
I finder hendes give away Her

Og en af de ting jeg bla. rigtig godt kan lide ved disse lakker, det er, at de ikke er testet på dyr. 

Kram Heidi(:
 

Simba og hans kasse


Vi havde en kasse med coladåser stående på gulvet.
Den var ca. halv fyldt. En dag satte Simba sig i den. Der var ikke plads nok til, at han kunne ligge sig ned, så han sad bare der og kiggede(:

Forleden var der blevet mere plads i kassen.
En aften sad vi i stuen og se fjernsyn, og så kom der en underlig lyd ude fra køkkenet af.



Det var Simba, der havde fået mast sig ned i kassen med coladåserne.
Så der lå han og hyggede sig(:

Kram Heidi(:


Flot Haribo æske


Lidt før jul var jeg og Casper i Føtex, og der havde de denne flotte metalæske med Haribo bamsen på.

Den kostede vist 35kr. Men jeg er ikke helt sikker.


Inden i var der 2 store poser med vingummibamser. 

Jeg synes, at æsken er så sød(:
Det var også derfor, at vi købte den.

Kram Heidi(:

onsdag den 1. januar 2014

Ny header


Så har jeg fået en ny header på bloggen.
Det er også min lillebror, der har lavet den denne gang.
Hvor er jeg bare glad for den(:


Jeg synes, at han er så god til det.
Og det er så fedt, at jeg har en lillebror, der kan sådan noget, nu hvor jeg slet ikke kan finde ud af sådan noget. 






Jeg har nemlig haft tænkt på, at nu når et nyt år skulle starte, så ville jeg have en ny header til bloggen.

1000 tak, Lillebror(: ( Hvis du læser med.)

Kram Heidi(:

Min angstoplevelse i går


Jeg lider rigtig meget af højdeskræk.
Hvis det da ikke er en fobi, fordi den er så slem.

Men i går kom angsten frem omkring min højdeskræk.
I går da jeg og Casper var ude og se på fyrværkeri ved midnat, der gik vi op på anden sal, da man kan stå udenfor deroppe.

Vi ville tage elevatoren, og da vi går ind i den, så gør den noget underligt, lidt ligesom hvis den satte sig fast.
Der blev jeg endnu mere bange. Jeg er ikke bange for at tage en elevator, men når den gjorde sådan.
Men vi kom derop, og til at starte med, synes jeg, at det gik fint med at stå deroppe og kigge ud over byen.
Det var rigtig smukt. Jeg tror også, at jeg i starten ikke tænkte så meget på det med højden, fordi jeg stod og tog billeder, så jeg kiggede meget igennem kameraet.

Men pludselig begyndte jeg at tænke og kigge ned.
Jeg kunne mærke, at angsten kom mere og mere frem.
Tankerne farede rundt i knoppen på mig.
"Hvordan skulle vi komme ned?" " Skulle vi tage trapperne ned eller tage elevatoren?"
Jeg var også bange for, at elevatoren ville sætte sig fast.
Da vi prøver at gå ned af trapperne, så kom angsten frem. Jeg kunne ikke få mig til at gå ned af trappen. Jeg var alt for bange. Jeg prøvede at berolige mig selv med en teknik, jeg bruger, når min angst kommer frem. Det er, at jeg tæller. Så kommer jeg til at slappe lidt mere af, når jeg tæller, da jeg tænker lidt på noget andet.

Vi endte med at tage elevatoren ned, fordi jeg kunne ikke komme ned af trapperne.
Elevatoren gik ikke i stå, så vi kom sikkert ned.
Men der var min angst virkelig slem. Der tror jeg ikke, jeg ville turde tage op igen.

Men jeg fik det godt lige så snart, vi var kommet ned.
Så stod vi og kiggede på fyrværkeri dernede.

Det var bare lidt tanker om min angstoplevelse.

Kram Heidi(:

Nalas nye siddeplads


I går der prøvede jeg en opskrift fra en af mine nye bagebøger, som jeg fik af min søster og hendes kæreste i julegave.

Men det er ikke kun mig, der er glad for den bog.

I dag sad Nala nemlig her.



Hun havde sat sig ovenpå bagebogen.

Først sad hun der lidt, så gik hun, men så gik hun tilbage og satte sig igen ovenpå bogen. 
Hun er så kær med de underlige steder, hun gerne vil sidde og ligge(:

Kram Heidi(:


År 2014


Jeg håber, at I kom godt ind i det nye år.
Jeg havde en rigtig hyggelig aften med Casper.

Vi var ude og spise på Jensens Bøfhus.
Da vi kom blev vi tilbudt et glas mousserende vin på husets regning, som vi takkede ja tak til.
Men hvor var den sur.

Men maden var rigtig god.

Fox klarede aftnen fint. Han var dog bange, og han gøede også, når der kom rigtig høje brag.
Kattene var faktisk ligeglad. Det havde jeg ikke regnet med.

Da klokken slog tolv, så gik jeg og Casper ud og så på fyrværkeri.
Jeg tog mit spejlrefleks med ud, og jeg kan tydeligt se en forskel fra sidste år til i år med billederne.
Sidste år blev billederne ikke ret gode.





Sidste år brugte jeg vist Caspers Iphone til at tage billeder med.
Den gang havde jeg ikke mit spejlrefleks.

Nu har jeg ikke lært at bruge alle funktionerne, men jeg synes selv, at billederne blev gode med de funktioner, jeg nu brugte(:

Vi kom i seng omkring kl. 02 i nat. 
Det var dejligt for en gang skyld bare at være herhjemme alene.
Ikke noget med overnattende gæster, og alt det der skal ryddes op bagefter.
Og så det at vi kunne gå i seng, når det passede os(:

Jeg håber, I er kommet godt og sikkert ind i det nye år(:

Kram Heidi(: