Det sker der for tiden

Jeg har de sidste 3 uger haft en loppestand hos Blå Kors i Horsens.
Der kan man leje en stand, hvor man ikke skal stå der.
På torsdag er det 3 uger siden, at jeg lejede den.
Så der skal jeg tage alle tingene ned.
Men jeg og Kamilla har tænkt os at leje en stand der igen i Juni.

Jeg er hjemme ved mig selv nu.
På torsdag tager jeg hjem til Brian, hvor jeg så skal kigge forbi min stand og tage tingene ned.
Om aftenen skal vi hjem til Brians bror med børnene, hvor vi skal have varme hveder.
På lørdag skal jeg og Brian til fødselsdag ved Brians stedfar.

Sidst i Maj, der skal jeg og Brian på forlænget weekend ved Kamilla og hendes mand.
Der skal vi blandt andet på Bakken og ud at fiske.
Det er første gang, at Brian skal se, hvordan Kamilla og Martin bor.

I morgen skal jeg hjem til min veninde, Camilla.
I går var jeg hjemme og spise ved hende.
I lørdags var jeg også hjemme og spise ved hende og hendes kæreste. Der var Kamilla og hendes mand der også.

Når jeg har noget at lave, når jeg er ved mig selv, så føles dagene mindre lange.
Jeg har det med at kede mig en del, når jeg er ved mig selv.

Jeg glæder mig til at komme hjem til Brian igen(:

Kram Heidi(: 

Et besøg ved Flygtningekirkegården ved Oksbøl og ved Mennesket ved Havet

I lørdags var jeg og Brian ude på en "lille" udflugt.
Vi tog til Oksbøl for at se en flygtningekirkegård fra Anden Verdens Krig.

Det var spændende at se Flygtningekirkegården ved Oksbøl, men det var samtidig et rigtig trist syn. Over halvdelen af gravene var børn mellem 0-2 år.
Ved hvert gravsted var der begravet to på den ene side og to på den anden side.
Så der lå rigtig mange begravet.

Bagefter kørte vi til Esbjerg for at se Mennesket ved Havet, eller de hvide mænd, som jeg kalder dem.
Det var første gang, at Brian så dem. Han ville rigtig gerne se dem. Det var min tredje gang, at jeg var der.
Det kan helt klart anbefales at se de hvide mænd.
Man kan eventuelt gå en tur langs stranden. Har hørt, at man nogen gange kan se sæler derude.
Men det har jeg desværre ikke selv oplevet.

Bagefter besøgte vi nogen venner, der var på camping. Vi tog ud og spiste sammen med dem.
Jeg fik denne lækre burger.

Det var en rigtig god og hyggelig dag.
Det var dejligt at være ude og opleve noget igen sammen med Brian.
Selvfølgelig kommer vi ud og ser ting, men det er ikke så tit, at vi får taget sådan nogen ture, hvor vi kommer ud og får oplevet nogen ting.

Det må vi gøre noget oftere(:

Kram Heidi(:

Jeg er tosset

Jeg er tosset og samtidig ked af det.
Brian har sine børn hver anden uge, hvor han så har dem en hel uge af gangen. Hans datter har et marsvin, som følger med hende. Jeg var faktisk først lidt imod, at "vi" skulle til at have marsvin, men jeg er faldet for den lille fyr. Han hedder Pixi. Og ja, det er et pigenavn, men det er en dreng.

På et tidspunkt tog Brian til dyrlægen med Pixi, da han havde en betændt brystvorte. Han fik penicillin, men ingen smertestillende. Det er egentlig underligt, fordi de gange Simba og Nala har haft noget med noget betændelse, så har de fået smertestillende. Men små 14 dage senere, der var det der stadig, men nu kom der ikke betændelse ud men kun rent blod, og det skal der ikke.
Jeg tog så til dyrlægen. Hun virkede meget forvirret, og hun sagde også, at hun ikke lige havde hovedet med sig den dag.

Jeg stoler af princip ikke på læger og dyrlæger, der skal slå ting op på Google eller i en håndbog.
Hun stod og slog noget op med hvor meget medicin, at Pixi skulle have. Det stod åbenbart ikke i journalen hvor meget, at han havde fået sidst. Hun kunne ikke finde ud af at regne ml om til kg eller sådan noget, så vi fik en sprøjte til det smertestillende, som var for lille til flasken, så det smertestillende kunne godt ryge udenfor sprøjten, når vi skulle suge det op. Og det sagde hun, og det gjorde det også. Sprøjten var for lille, da hun ikke kunne regne ud hvad ml var i kg.

Hun gav mig ret i, at der ikke skulle komme blod ud af bylden. Hun mærkede kun på selve brystvorten og tog ikke som sådan fat i selve knuden.
Hun sagde, at hvis det ikke var gået væk efter 10 dage, så skulle han opereret og have fjernet knuden, som sikkert var noget størknet pus, som ikke kunne komme ud. Og jeg opfattede det som sådan, at der nok var en chance for, at han skulle opereres, da hun ikke lød videre optimistisk.

Så gik der lidt over 14 dage, og den var ikke gået væk. Denne gang tog vi til et dyrehospital, som før har behandlet Charlie med hendes brækkede ben.

Denne dyrlæge tog ordentlig fat i knuden, og jeg fik et chok over hvor stor den knude var blevet på de 14 dage. Det var Brian, der havde haft kigget på ham, og han havde heller ikke været ved os i en del af de 14 dage. Jeg sagde, at jeg synes, at den så stor ud, og hendes kommentar var "det er den faktisk også."
Der kom stadig blod ud. Og det blødte ret meget. Hun sagde, at den anden dyrlæge havde ret i, at det ikke kunne fjernes med medicin, hvis de endnu ikke var gået væk. Men hun var også sikker på, at det ikke var en klump af størknet pus. Men at det var en knude, og det kunne godt være kræft.
De tog nogen celleprøver.
Dagen efter fik vi svar. Det var hudkræft og en ondartet form, som godt kunne sprede sig til organer.
Der var to muligheder. At operere ham for at fjerne knuden. Når han var kommet sig, så skulle der tages flere prøver for at se, om det havde spredt sig. Og først der kunne man finde ud af hvor lang tid, at han havde igen. Men hvis vi valgte den metode, så ville han allerhøjst få 1,5 år at leve i. Det ville højst sandsynligt komme igen. Så operationen ville kun give ham lidt mere tid.
Den anden mulighed var at gøre ingenting. Han har det nemlig godt. Han har ikke længere smerter. Hun tog nemlig godt fat rundt omkring på Pixi, og han gav slet ikke lyd fra sig. Og ellers så han sund og rask ud. Og så aflive ham den dag, hvor han ikke længere har det godt.
Det var den mulighed, som hun anbefalede.

Det er den mulighed, som Brian og børnenes mor har valgt. Og jeg er helt enig med dem.
Men jeg er pisse tosset. At anden gang vi var ved dyrlæge, at hun ikke gad undersøge ham ordentligt. Jeg stod og så på, og jeg ved, hvad jeg så og ikke så. Hun rørte ikke ved selve knuden. Så hun kunne ikke se hvor stor, at den var. Og så er det jo svært at sige, om det er en knude eller størknet pus, når man ikke rører ved det.

Hvis jeg gik til lægen to gange med en knude i brystet, og jeg får at vide, at det er en hævet lymfekirtel, så regner jeg bestemt ikke med, at en tredje læge fortæller mig, at det er kræft, og at jeg ikke har lang tid tilbage at leve i.

Pixi er sådan et sødt marsvin. Han er så kælen. Når man åbner hans bur, så stiller han sig op med forbenene på sit lille hus, så han kan snakke med en. Han elsker at blive nusset imellem øjnene. Han lukker øjnene lidt sammen, når man nusser ham der. Han er så sød. Og han har ramt mig lige i hjertet. Jeg har selv haft marsvin som barn og derefter har jeg ikke været særlig vild med burdyr. Men Pixi er et dejligt marsvin, og han er ikke særlig gammel. Han kunne have fået mange gode år.
Vi vil gøre vores for, at Pixi kan få nogen sidste gode måneder.
Jeg græd, da jeg fik at vide, at det var kræft, og at de anbefalede, at vi ikke gjorde noget.

Jeg skriver en klage til den første dyrlæge. Brian er sådan lidt, at vi bare skal lade hver med at bruge dem, men vi er også utilfredse med deres behandlinger af Charlie.
Deres øretatovering holdte ikke engang et halvt år. Den nye dyrlæge kunne ikke læse, hvad der stod. Og da de slog nummeret op i katteregistret, så var det slet ikke registreret. Det var den nye dyrlæge også meget forundret over. De havde aldrig set så slidt en øretatovering på så kort tid.
Så den fik vi opfrisket hos dem. Og den ser lige så ny ud, som da hun fik den lavet.

Jeg er sur, fordi det er et liv, som vi har med at gøre. Der havde været større chancer for, at Pixi ville overleve, hvis vi havde fået det at vide anden gang, at vi var ved dyrlægen.

Jeg har sagt til Brian, at jeg vil skrive til dem og klage over behandlingen. Er da mere, så de ikke begår sådan en fejl igen. Selvfølgelig kan læger og dyrlæger tage fejl, men man forventer da, at de undersøger en ordentligt inden, at de drager en konklusion.

Og for mig er et dyreliv vigtigt uanset, om det så er en mus, et marsvin eller et større dyr.

Jeg vil se, om de tilbage betale pengene, som der er brugt på behandlingerne. Først og fremmest får vi ikke Pixi igen, og det handler ikke om penge men om, at de har begået en fejl, og det mindste som de kan gøre (eftersom de ikke kan give Pixi sit liv tilbage) er at betale den regning.

Ja, Pixi kunne måske kun stadig have haft 1,5 år tilbage, hvis vi opdagede kræften tidligere. Det ved vi ikke. Men alle ved, at jo før, at man opdager kræft, jo bedre chancer har man.

Så jeg er rigtig ked af, at en dyrlægefejl har gjort, at vi nu skal af med lille Pixi om kort tid.
Og så må vi nyde det sidste stykke tid med ham.

Jeg vil gøre mit til, at han får nogen fantastiske måneder(:

Kram Heidi(:

Brians nye elbil

For kort tid siden fik Brian en ny bil. Nemlig en elbil.
Jeg lovede at vise jer billeder af den. Det er en Hyundai IONIQ.
Man kunne så vælge den med alt muligt ekstra udstyr i, og det valgte Brian.
Der er fx varmesæde på bagsæderne.
Der er mange luksus ting ved denne bil. Der er også varme i sæderne foran, men der er også køl i sæderne foran. Der er automatisk opbremsning, hvis man kommer tæt på den forankørende.
Det er med læder sæder.

Det er en rigtig lækker bil. Og ikke kun på udseendet. Men den er så god at køre i.

Jeg har ikke fået taget nogen billeder af den indvendig.

Man skal selvfølgelig til at lære at have en anden tankegang i forhold til, at hvis man skal på lidt længere ture, at man skal planlægge lidt med, hvorhenne der er en ladestation. Men det er bare en tankegang, at man lige skal ind i.

Jeg var faktisk lidt skeptisk overfor elbiler, fordi vi før har prøvekørt nogen hybrider, men dem var ingen af os særlige begejstret for. Og det var, fordi at dem, som vi prøvekørte, de kørte mere på benzin end el. Og så synes jeg lidt, at fidusen forsvandt ved det. Så jeg havde en forestilling i mit hoved, at elbiler nok også var dårlige, men jeg er virkelig blevet positiv overrasket.
Jeg kan i hvert fald anbefale elbiler. I hvert fald denne her.

Jeg tror, at elbiler er kommet for at blive. Jeg anede faktisk ikke, at elbiler allerede var så populære før, at vi var ude og kigge på en. Men nu er jeg heller ikke særlig meget inde i elbiler.
Fx var jeg overbevist om, at den ene hybrid bil, som vi engang prøvekørte i var en Hyundai, men det viste sig, at det faktisk var en Toyota.
Så jeg er ikke særlig meget inde i biler.
Men elbiler har overrasket mig positivt.

Har I en elbil(:?

Kram Heidi(: 

Min lillesøster skal nonfirmeres på lørdag

På lørdag skal min lillesøster nonfirmeres. Hun har valgt ikke at blive konfirmeres. Hun "skal" derfor nonfirmeres.
Vi skal til hendes nonfirmation på lørdag.

Jeg og min tvillingsøster, Kamilla, skal holde en tale for hende. Det er en tale, som vi holder sammen. Det minder mig faktisk om, at jeg har lovet Kamilla at få den skrevet færdig senest i dag.
Så jeg må da nok heller til at komme i gang.
Eller jeg er næsten færdig med den, men jeg mangler lige lidt.

Jeg har i dag foldet sange for min mor og lagt dem i en fin sangskjuler, som forestiller en Iphone.

Jeg glæder mig til hendes nonfirmation. Det bliver holdt i et lille hus ude i en skov. Det hus er rigtig en form for et teater eller sådan noget, men hvor man kan leje et festlokale.
Der er blevet bestilt mad udefra. Og til hovedret er der buffet. Og jeg elsker buffet.

Min mor og lillesøster har virkelig givet den gas med dekorationen. Der kommer små bolsjer på bordet, hvor der står min lillesøsters navn på, og der er købt lys, lysestager og bordløber osv. Min lillesøster og min mor er begge rigtig gode til at indretning og til at designe, så er sikker på, at det nok skal blive godt.

Jeg skal også lige finde ud af hvilken taske, som jeg skal have med. Og hvilke sko, som jeg skal have på. Ja, der er faktisk mange ting, som jeg skal have styr på.
Så jeg må nok heller komme i gang(:

Kram Heidi(:

Opskrift på hindbærsnitter

Jeg har indenfor de seneste par uger lavet hindbær to gange. Og begge gange er de blevet virkelig gode.
De smager lige så godt som dem, man kan købe i bageren.

Det er utrolig nemt at bage hindbærsnitter.
Og jeg, Brian og børnene er helt vilde med dem.
Denne gang bagte jeg en dobbelt portion, da vi så kunne tage nogen med til fødselsdag ved Brians familie. De er nemlig rigtig glade for hindbærsnitter, så jeg ville da lige tage nogen med derover.

Mange vælger at dele dejen og rulle den ud i to store firkanter, som de så bager.
Men jeg synes, at det var svært at få dem rullet ud og lagt ud på en bageplade uden, at det knækkede.

Så det, som jeg har gjort, det er, at jeg ruller lidt dej ud, og så bruger jeg et glas til at lave runde cirkler med. Det gør jeg inden, at jeg sætter dem i ovnen. Så det er ikke en hel firkant, som jeg bager men en masse cirkler af mørdej.

Min opskrift på hindbærsnitter.

Det skal du bruge:

Til mørdejen:

200 gram smør
150 gram flormelis
1 knivspids salt
350 gram hvedemel
1 æg
3 spsk. vand

Til indeni og pynten:

Hindbærsyltetøj
Flormelis
Vand
Tivolikrymmel


Sådan gør du:

Mørdejen:

Ælt smør, flormelis og salt sammen. Derefter røres melet og ægget sammen med i.
Nu er det sådan noget tørt noget lidt som rasp.
Nu samler man dejen med vandet.

Jeg bruger hånden til at ælte med, da det er nemmere at få samlet dejen.

Sæt dejen i køleskabet i mindst en time.

Når den har stået på køl, så tag noget af dejen op og rul det ud i et tyndt lag.
Lav cirkler med et glas. Brug eventuelt en kniv til at få de runde cirkler skåret ordentligt fri.
Derefter lægges de på en bageplade.
Sådan bliver man ved indtil, at der ikke er mere dej tilbage i skålen.

Nu skal de bages ved 200 grader mellem 15-20 minutter. Jeg går ikke særlig meget op i hvor lang tid, at de får. Jeg kigger mere på hvilken farve, at de har inde i ovnen.
De skal have en let gylden farve.

De skal så køles af.

Når de er det, så tager man en af cirklerne af dej og putter lidt hindbærsyltetøj på.
Man tager endnu en cirkel af dej og lægger ovenpå.
Sådan gør man indtil, at der ikke er flere cirkler af dej tilbage.

Der skal så laves en glasur. Det er flormelis og vand. Tage kun lidt vand af gangen, da det glasuren ellers bliver for tynd, og så kan den løbe af hindbærsnitterne.
Hvis den bliver for tynd, så kan man putte mere flormelis i.

Jeg plejer at tage en teske og tager noget glasur med den og putter på hindbærsnitten.
Derefter bruger jeg en ske til at smøre glasuren ud med.
Så skal der puttes tivolikrymmel på.

Jeg plejer at putte dem i køleskabet, så glasuren kan størkne lidt.

Et tip er, at hvis man får bagt mange af de der runde cirkler, så kan man gemme dem i en kagedåse, og så kan man tage dem op nogen dage efter, hvis man vil lave flere hindbærsnitter.

Det er lidt tidskrævende med at stå og lave de der cirkler, men jeg hygger mig nu med at stå og lave dem.

Jeg håber, at I kan bruge opskriften(:

Kram Heidi(: 

Flotte blomster i haven

I weekenden var vejret virkelig godt. Jeg var derfor ude og tage nogen billeder af blomsterne, som er sprunget frem.

Jeg har virkelig nydt det gode vejr.
Jeg har også fået ordnet lidt i haven.

Jeg elsker at være udenfor i Brians have. Jeg håber, at vejret denne sommer bliver lige så godt som sidste sommer(:

Kram Heidi(: