onsdag den 8. april 2020

Gode serier at se i Corona-tiden


Hvis I er løbet tør for gode ideer til nogle gode serier, så kan du få inspiration i dette indlæg til nogle nye serier.

I kan altid kigge under min fane "Serier jeg har set." Den opdaterer jeg jævnligt. Men der kan I jo ikke se, om det er nogle serier, som jeg synes er gode, eller hvor I kan se dem henne.

Så i dette indlæg nævner jeg nogle forskellige serier, som måske ikke er helt kendte for nogen. Bones, CSI og Criminal Minds kender mange, og de er rigtig gode, men fordi at mange sikkert har set dem, så skriver jeg her om nogle af de mere "utraditionelle" serier. Eller serier, som jeg tror, at nogle ikke har hørt om før.

Bosch: Det er en krimiserie, som kan findes på Viaplay. Han opklarer forbrydelser. Han bryder dog også tit reglerne, men det er ofte det, der gør ham til en god detektiv. Samtidig følger man hans privatliv. Der er 5 sæsoner inde på Viaplay.

Community: Den handler om Jeff Winger, som er advokat. Han skal tilbage på skolebænken, da han anklages for at have snydt med sin uddannelse. Han bliver "lederen" af en gruppe på skolen, hvor hver medlem har sin helt egen personlighed. Det er en sjov serie. Der er 5 sæsoner på Viaplay. Jeg blev hurtig opslugt af den.

Doctor Foster: Gemma, som er læge tror, at hendes mand har en affære. Hun finder ud af, at hendes venner har kendt til det. Hun vælger at blive hos sin mand. Samtidig er hun fast besluttet på at ødelægge sin mands liv og at afsløre alle hans hemmeligheder. Der er 2 sæsoner. Og den er mega god. Den fangede mig med det samme. Den ligger på Netflix.

Knæleren: Det er en krimiserie. En politibetjent beder en seriemorder og hendes søn om hjælp til at opklare nogle mord. Men sønnen er ikke glad for, at moren skal hjælpe til.
Det er også en rigtig god krimiserie. Den ligger på Netflix. Der er 1 sæson af den.

Landgirls: Det handler om under 2. Verdenskrig, hvor kvinderne kom ud på landet, ude på gårde for at hjælpe til med den daglige drift. Her følger man et hold unge kvinder, der kommer til en gård. De skal hjælpe dem, der allerede bor på gården. Det sker selvfølgelig forskellige ting som den ene unge pige bliver gravid, og hun prøver at holde det skjult, og en af de andre bliver vild med en af godsejerne.
Det er en rigtig hyggelig serie og en rigtig spændende serie. Den ligger på Netflix. Der ligger 3 sæsoner.

Jane the Virgin: Jane er jomfru, men har en kæreste. En dag bliver hun ved et uheld kunstigt befrugtet. Faren er en ung mand, der er meget rig og som ejer det hotel, som Jane arbejder på. De skal prøve at få det til at fungerer. Farens kone er bestemt ikke glad ved tanken om det. Og hun finder på en masse onde ting mod Jane. Janes mor er noget for sig selv. Hun er utrolig sjov og samtidig ret pinlig. Jane bliver forelsket i faren til barnet, men hun er samtidig vild med sin nuværende kæreste.
Den kan klart anbefales. Den er virkelig sjov og samtidig rigtig spændende. Der er 5 sæsoner på Netflix.

De udvalgte: Det er en svensk serie. 12 piger vågner op på en herregård. De bliver holdt indespærret. De får at vide, at de er blevet reddet for verdenen udenfor, hvor der er en voldsom epidemi i gang med Fugleinfluenza. De skal sende blodprøver ind samtidig skal de tage en pille, som de ikke ved, hvad indeholder.
De 12 piger ender med at dele sig op i 2 grupper. En gruppe, som gerne vil afgive blodprøver, og den anden gruppe vil prøve at finde en vej ud.
Det er en rigtig spændende serie. Der er en sæson. Den ligger på Dr.dk

Anstalten: Det er en dansk serie med blandt andet Linda P og Hella Joof. Det handler om hverdagen på en anstalt. Det er en sjov serie med mange gode og kendte skuespillere i. Der sker en masse sjove ting på den anstalt. Den kan klart anbefales. Der er en sæson. Og den kan man finde på Tv2play.


Bedre skilt end aldrig: Det er en komedie serie. Handler om et gift ægtepar. Kvinden vil pludselig skilles. Ikke fordi, at der er noget galt, men mere at det er bedre at blive skilt nu end senere. Manden og familien er ikke enige. Men de vælger at leve sammen stadigvæk. En af dem bor i en uge i kælderetagen, hvor den anden bor ovenpå, og omvendt i næste uge. Det handler om, at de ikke helt er færdige med hinanden, men alligevel er de. Det er en sjov serie. Der er en sæson. Den ligger på Tv2play.

Det var bare nogen af de serier, som jeg kan anbefale. Jeg kan bedst lide krimi. Det kan I måske se lidt på indholdet. Men jeg har prøvet at vælge nogle blandede genre.
Jeg har faktisk ikke valgt nogle gyserserier. Men det kan være, at jeg vælger at lave endnu et indlæg med anbefaler til serier.

For tiden er jeg selv i gang med at gense Huset på Christianshavn. Den er så hyggelig den serie.

Hvis der er nogle serier, som I kan anbefale, så må I gerne skrive en kommentar med jeres forslag(:

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar