lørdag den 27. februar 2016

Det der med slankekure


Der findes et hav af slankekure
Der er fx suppekuren eller Dukan kuren.

Uanset hvad så er jeg ikke så meget til slankekure, fordi jeg mener, at en slankekur er en kur, som kun er midlertidig. Fx suppekuren. Den vil man vel ikke leve af for evigt. Så det er kun en midlertidig kur. Og hvad så efter kuren? Så vender man tilbage til sine gamle vaner? Fordi så tager man jo på igen.

Jeg er mere for, at hvis man vil tabe sig, så er det en ændring i livsstilen som fx ændring af ens madvaner. Og ikke kun for de næste 2 måneder, men hvor det er, at man kan leve med det.

Hvis man vælger at gå på en af de mange slankekure, der findes, så skal man også være forberedt på, at når man er færdig med den kur, at man skal ændre noget i fx ens madvaner. Bare så man ikke tager det hele på igen.

En af de kure der også har været meget populær førhen (jeg ved ikke, om den stadigvæk er populær) er den kur, hvor man tæller point. Hvor fx salat må man spise så meget af, som man vil, da det ikke giver nogen point.

Man kan så sige, at når man går på en slankekur, så får man forhåbentligt nogen gode ideer og opskrifter, som man vil blive ved med at bruge bagefter. Måske ikke med suppekuren. Kan forstille mig, at man måske er lidt træt af suppe efter sådan en suppekur.

Dette indlæg er ikke for at kritisere slankekure. Det er bare min mening om slankekure. Jeg synes, at der hele tiden kommer nye kure osv. Men jeg tænker mere på, hvad man gør efter kuren.
Da jeg vil mene, at man skal ændre nogen ting efter kuren for ikke at falde tilbage til det gamle igen.

Jeg vil meget gerne høre, om I har prøvet nogen af de mange kure(:?

Kram Heidi(: 

Ingen kommentarer:

Send en kommentar