torsdag den 10. oktober 2019

Min nye tattoo


I sommerferien fik jeg lavet en ny tattoo.
En tattoo, som jeg har tænkt på at få lavet i nogle år.
En dag i sommerferien fik jeg taget mig sammen til det.
Det er altid smerten, at jeg frygter.
Jeg er så pivet, når det kommer til smerter. Bare at jeg får taget en blodprøve, så er jeg ved at dejse om.

Hold da fast, hvor gjorde det nuller daller.
Jeg skulle minde mig selv om, at jeg skulle huske at trække vejret.
Overvejede at sige, at hvis jeg dejsede om, så skulle de ikke vække mig før, at de var færdige med tatoveringen.

Men jeg dejsede ikke om. Brian var med mig. Så ham holdte jeg i hånden imens. Samtidig hørte jeg en sang, der minder om mig og Fox. Sangen af Bjørnskov Venner forevigt.
Den hørte jeg igen og igen for at minde mig selv om, at jeg gjorde det her for min lille pomeranian.



Jeg er så utrolig glad for den. Og jeg er så glad for, at jeg fik taget mig sammen til at få den lavet.
Nogen vil mene, at det sikkert er noget, som jeg kommer til at fortryde, men dem der kender mig, de ved, at jeg ikke kommer til at fortryde denne tatovering.
Jeg har tre andre i forvejen, og dem har jeg ikke fortrudt.
Jeg tænker altid over det i lang tid før, at jeg får en tattoo.

Jeg, min tvillingsøster og vores veninde Camilla har talt om, at vi skal have lavet en tattoo sammen, som er en trekløver. Den skal være på vores ankel.
En trekløver fordi, at vi er en trekløver.
Vi skal ikke have nogle navne eller noget stående i den. Så det er en tattoo, der har en betydning for os, men som os kan stå alene.
Ikke, fordi at vi pludselig ikke er venner længere. Jeg har kendt Camilla i over 10 år.

Men det bliver nok først engang i januar eller februar, da det skal passe med os alle tre med en lørdag(:

Kram Heidi(: 

2 kommentarer: